Jeg elsker god kaffe, så jeg rister selv

Kaffebrygning

(20/03-2014) – Som mange andre mennesker, kan vi godt lide god kaffe herhjemme … Well, for at være helt ærligt, kender jeg ikke mange, der kan lide dårlig kaffe!

Da vi levede i Frankrig, købte vi kaffebønner. Vores kaffemaskine er så smart, så den selv maler kaffen. Vi sætter kaffebønnerne i toppen og så tager maskinen og maler så meget den skal bruge for at lave det antal kopper vi har bestilt. Kaffen er derfor altid frisk malet og frisk brygget. Som oftest er der skum oven over.

Nu, hvor vi bor i Haifa, har vi så fundet en lille butik, som sælger forskellige kaffebønner. Det er udmærket fordi man kan vælge 250 g Columbia, 250 g Kenya og man kan endda blande de forskellige slags.

Men vi tænkte: Hvad så hvis vi selv ristede kaffen?

Det er lige det jeg prøvede på for nyligt, og som jeg nu gør jævnligt. Jeg tager “risteture” af og til.

2 kg kaffe

I supermarkedet, hen på hjørnet, kan vi finde grønne kafebønner. Det er faktisk sådan som kaffen er, når den ankommer til værtslandet. I skal ikke tro på de reklamer, hvor man kan se en indkøber som lugter til ristede kaffebønner i Columbia før han vælger hvor han skal have sit kaffe fra.

Kaffen transporteres grønt indtil værtslandet, hvor den kan ristes. Alle ved, at kaffen mister af sin aroma dag for dag, når den er ristet. Til gengæld kan de grønne bønner holde nærmest uendeligt. Derfor får de forskellige mærker kaffen grøn og de rister den efter deres eget metode.

Men faktisk kan man udmærket gøre det selv. Man behøver bare at have en pande eller en wok af støbejern og en komfur.

grønne bønner

De grønne bønner er ikke særlig dyre. Her koster de 45 shekels (70 kroner) for to kilo. Selvom du skal regne med at miste ca. 20% af vægten under ristningen, er det stadig billigere end færdig ristet kaffe, for ikke at tale om malet kaffe (og så er der meget mere aroma).

Jeg laver gerne to kilo ad gangen, især at vore forbrug af kaffe er steget efter at jeg rister selv. Men jeg gør det i små mængder på ca. 300 gram ad gangen, så jeg er sikker på at de bliver godt ristet igennem. Og for 300 gram, tager det vel en kvarters tid.

Så det handler bare om at smække panden (eller for mig, woken) over komfuret. Vente til at den bliver varm, og så hælde ca. 300 gram grønne kaffebønner i, og hold dem mere eller mindre altid i bevægelse.

De grønne kaffebønner er lidt plastic-agtige at holde i hånden og de lugter lidt henad friske grønærter.

Efter noget tid, kan man høre det, man kalder for “det første crack”. Der er to “crack” i kafferistningen. I kontakt med varmen, mister bønnerne vand (derfor mister de vægt), men bønnerne bliver større. Crack-lyden er så det omkringliggende skal som giver sig og sprænger.

De fleste amerikanere bruger kaffebønner, som er blevet ristet til efter den første crack. Bønnerne er lysebrune, nærmest beige og smagen er ikke så stærk. Det er derfor at for mange europæere, kan “amerikanerne ikke lave kaffe”. Det passer rent faktisk ikke, men langt de fleste bruger kaffe, der er lavet efter første crack og derfor ikke har så stærk et smag.

Første crack

Da jeg ikke er vildt med amerikanske kaffe, så holder jeg kaffebønnerne i gang indtil efter den anden crack. Man kan se og mærke med spatlen, at bønnerne er blevet lettere, de er blevet endnu større og så har de den mere karamelliseret smag og konsistens.

Kaffebønnerne begynder at ryge kort før den første crack, og lugten er rimelig stærk. Det lugter ikke af kaffe, men mere noget krads røg. Henad den anden crack, lugter det som om det brænder på. I hvert fald når man har næsen over panden.

Det er først hvis man er gået ud af lokalet og tilbage ind igen, at man kan lugte kaffelugten. Lige når man står på det, når det sker, så er det ikke tilfældet.

Anden crack

Hvornår man vil tage bønnerne af er et spørgsmål om smag. Jeg venter til at bønnerne er mørkebrune og før at det lugter for brændt. Men jeg har nogle gange ventet lidt længere så bønnerne var næsten sorte. I så fald, er kaffen noget stærkere, nærmest espresso-agtig. Det kommer lidt an på hvad der skal bruges.

Når kaffen er ristet sådan som man vil have det, skal man fjerne bønnerne fra ilden og smække dem i et eller andet, så de kan køle af.

Bagefter, den anden operation, er at fjerne skallene. Det er nok med en si med forholdsvis store huller, så skallene falder af. Nogle beholder dem og bruger dem til at brygge “te” på.

I dåser

Så skal man modstå fristelsen og lade bønnerne i en stor skål, i det fri luft for 24 timer. Først efter kontakt med luft i noget tid, udvikler duften sig. Hvis du brygger kaffe af de nyristede bønner, kan kaffen godt virke lidt bittert, selv om den er drikkelig.

Efter den tid, er det bare om at putte dem i lufttætte dåser og bruge dem efter behov.

Efter at vi har smagt det, kunne vi i hvert fald ikke drømme om at købe færdigristet kaffe.

 

20140319 103950

  • Det var et helt nyt, og særdeles spændende, univers der lige åbnede sig dér. 🙂

    Jeg troede jeg vidste alt om kaffe efter så mange års kaffedrikkeri, og takker for artiklen. Glimrende skrevet.

    • cylle says:

      Hihi, tusind tak, skal du have 🙂

      I mellemtiden er vores fin kaffemaskine gået i stykker, så vi har købt en mere klassisk kaffemaskine (dog ikke filterkaffemaskine), men jeg rister stadig væk, så vi har også købt en el-malemaskine, det dufter dejligt når man maler kaffen 🙂

  • >