Min iMac brændte sammen for nogle måneder siden. Grafikkortet røg. Man kan ikke længere få fat i den og jeg har virkeligt ikke lyst til at spilde min tid for at finde noget, der kan bruges og rode i timevis med min maskine så at den måske kan komme til at virke.
Jeg gik over til min bærbar, en MacBookPro. Den fungerede fint i noget tid og så… Sort skærm. Den meget berømte MacBookPros sortskærm-syndrom. Den kendte vi i øvrigt godt da min kones MacBookPro har lidt af lige præcis samme syndrom og det eneste vi havde tilbage at gøre var at udskifte motherboardet … Altså udskifte hele maskinen. Det var det ikke værd.
Tilbage var der så kun min bærbar Alienware som kører på Windows. Jeg bruger den kun til at spille med og til at hacke med. Jeg gik over til den i mellemtiden, tiden til at købe en ny Mac. Derfor holdt jeg op med at lave flere ting: Min franske podcasts stoppede, fordi den Mac-program jeg bruger for at lave dem er ret dyrt for Windows. Og jeg ville jo ikke købe et nyt program bare for få måneder. Jeg stoppede med skriveriet da det program jeg bruger til at skrive bøger med, Scrivener, selv om den findes til Windows, så skulle man købe en ny licens. Altså skulle det også vente. En masse ting sådan.
Lige pludseligt kom der en masse uventede regninger. Det sker. Intet alvorligt men nok til at forsinke det tidspunkt, hvor jeg kunne købe en ny computer. Så fik jeg tid til at tænke lidt mere: Apple? Jeg er ikke sikker på, at det er pengene værd. Siden de har droppet PPC-processoren som de brugte (bygget af Apple, IBM og Motorola) og er gået over til Intel processor, er de blevet til nogle ganske almindelige pc’er. De er blevet til meget dyre pc’er, men pc’er alligevel. Og på hardware-planen, lade Apple meget at ønske for.
Indtil for nogle år siden var deres stærke side deres styresystem, Mac OS X. Det frøs aldrig, fungerede altid, gik aldrig ned, der var hverken viruser eller problemer. Men problemer begyndte at dukke op. Ikke efter at fik flere brugere, men efter at de gik over til Intel. For at være helt ærlig har jeg ikke lidt under for mange problemer men det gør min kone til dagligt. Flere ting er blevet dårligere, som deres søgefunktion, for eksempel … Men det var stadig bedre end Windows, selv om Windows 7 var relativt stabil.
Jeg har testet Windows 10 i flere måneder. Windows 10 forventes at udkomme sidst på denne måned. Så jeg har testet den såkaldte “technical preview”. Det ser en slags prøveversion. Den fungerer fint! Jeg har aldrig set noget lignende komme ud fra Microsoft. Smertefri indstallering, kun en genstart efter at alt blev installeret, alle drivers installeres første gang … Alt kører fint.
Så endte jeg med at spørge mig selv: Hvorfor skulle jeg blive på Mac? Sådan somm tingene udvikler sig, og siden jeg alligevel køber en maskine Made in China, kan jeg lige så godt købe en pc og installere Windows 10 på den.
Min beslutning er dermed taget. Jeg har tænkt på Dell eller Lenovo (IBM) og det bliver højst sandsynligt Lenovo. Jeg er dog stadig væk på min Alienware i øjeblikket.
Jeg har så genkøbt de nødvendige licenser for mine programmer i Windows-version og jeg kunne fortsætte med at skrive.
Jeg har taget fat i manuskriptet “Croire en Demain 3”. De første fik succes og jeg håber på en lignende succes for trdje og sidste bind. De er på fransk, men hvis du kan nok fransk kan du finde dem her:
Croire en Demain 1 – Boule de flipper => http://malka.fr/e/flipper
Croire en Demain 2 – Descente aux enfers => http://malka.fr/e/enfers
Så begyndte jeg på det, man på engelsk kalder en “novella”. Det vil sige, at det er længere end en nouvelle (short story) og kortere end en roman (novel). Den skriver jeg på engelsk. Den vil sandsynligvis komme til at hedde “Seven Stitches” (det er arbejdstitlen). Det er en lidt blod-dryppende psykologisk thriller som indeholder religiøse elementer (man taler en del om Jehovas Vidner i den). Handlingen sker i Amboise, Frankrig, og rundt omkring. Jeg har planlagt denne historie lidt efter lidt da jeg lavede lidt forskelligt, da jeg var i køkkenet og sådan og, da hele handlingen var gennemtænkt, begyndte jeg at skrive. Det gik ret hurtigt da alt var “planlagt og tilrettelagt”. Så var det bare om at skrive det jeg “så”. Jeg har skrevet småt 20.000 ord i løbet af knap en uge og jeg regner med at blive færdig med det i dag eller i morgen. Bagefter skal den rettes og redigeres (tilføje, fjerne passager, flytte rundt) og så er det afsted til forlaget.
Tilbage har jeg så min fagbog om hvordan man kommer sig efter at have været i et forhold med en psykopat eller en narcissistisk personlighed. Den er lidt over halvvejs og jeg var gået i stå med den. Jeg tager fat i den når jeg er færdig med Seven Stings sidst i den uge eller først i næste uge. Den er dog skrevet på fransk.
Der kan du se, hvordan en skilsmisse kan inspirere en til skrivning! (Cyril)
