Category Archives for At tænke sig

Verden er nu lille!

27. februar 1983 - 21:15

(03/04-2014) – Ja, ja, ja, jeg ved det godt, det er en kliche. Før i tiden brugte jeg mange klichéer, men nu skyer jeg dem som pesten!

Jeg har en historie at fortælle dig, og jeg vil vove at påstå, at når du har hørt den, så vil du ikke have andet til rådighed end en kliche.

Jeg forlod Frankrig da jeg var lige fyldt 18 år, og flyttede til Israel. Dér, mødte jeg en dansk pige (okay, okay, jeg mødte flere, men lad det nu ligge! Og lad være med at afbryde, så vil jeg bare miste tråden!).

Og den dansk pige, Pia hed hun, tog mig med til Danmark.

Jeg ankom i Københavns lufthavn den 27. februar 1983, kl. 21:15.

Få dage før var jeg i shorts, på Eilats strand og spillede skak. Så tog jeg et fly og ankom til Danmark. Jeg så ikke ret meget af København ud over noget sort sne her og dér. Men jeg fik lige lidt af en chok da jeg gik fra +25 til -10 i løbet af få timer, skal jeg lige hilse og sige!

Min daværende kæreste boede hos sin forældre, i et hus i Gadevang. En landsby i nærheden af Hillerød (lige p.t., 1.100 indbyggere).

Efter at have tilbragt et par uger til at komme mig over den forskellige kultur og alt, skulle jeg finde mig et arbejde. Da jeg ikke kunne sige andet end “goddag”, “tak” og “nye sko”, så var det altså rimelig begrænset, hvad jeg kunne få af arbejde.

Læs videre …

>