(01/01-2023) – Endnu et år er lige slut, og det er tid til at se tilbage en sidste gang og opsummere de bedste øjeblikke fra det foregående år, altså 2022.
Hvad var de bedste skuespillere, film, sange, serier osv. det seneste år?
Dette bliver emnet for mit første traditionelle nytårsindlæg.
Tilbage til 2022…
I 2022 var årets bedste skuespiller Bob Odenkirk. Jeg kan godt lide den måde, han spiller meget forskellige karakterer på. Uanset om vi taler om Better Call Saul-serien, hvis sidste sæson jeg så i 2022, eller hans film fra 2021, Nobody, synes jeg, at han er en skuespiller af høj klasse.
Uden tvivl vil jeg sige, at årets skuespillerinde er Rachel Brosnahan.
Hun spiller hovedrollen i Amazon-serien The MarvelousMrs. Maisel, men hun spillede også rollen som Rachel Posner i House of Cards. Hun er en talentfuld skuespillerinde, der er i stand til at få dig til at gennemgå alle følelserne på få sekunder.
Årets film for mig var Cédric Jimenez’ film: The Stronghold (Bac Nord på fransk). Faktisk så jeg den kun, fordi jeg ville sammenligne den med filmen, der handlede om samme emne, men set fra en anden vinkel: Athena (den er ikke værd at se, men godt filmet, især i starten, efter de første ti minutter bliver den kedelig og meningsløs).
Så det var uden for stor overbevisning, at jeg så The Stronghold, som på den anden side havde en stor effekt på mig. God rytme, gode intriger, filmen rejser mange spørgsmål, men påtvinger os ingen svar. Lidt voldsomt til tider (den handler om kriminalitet i Frankrig, men også i Europa), men ikke overdrevet. Virkelig en meget god film.
Der var det svært. Jeg så en masse gode serier sidste år: The Marvelous Mrs. Maisel, Reacher, Pigen fra Oslo, Fauda, Bosch, Nevsu… Et væld af fremragende serier.
Prisen går (efter mange overvejelser) til serien “Wednesday”. Aldrig har jeg grinet så meget og så ofte. Kontante replikker, mørk og ætsende humor, absurde situationer, indtagende, sympatiske og komiske personer …
Vi kan desværre ikke undslippe en smule woke, da det nu er en Netflix-serie og da de har deres woke-kvote at udfylde (fx er alle sirener sorte af en eller anden årsag), men det er ikke alt for dominerende.
Jeg elskede det simpelthen.
Jeg havde tænkt mig at svare “Johnny Hallyday” på dette spørgsmål, for, som du måske ved, er jeg en fan af ham siden mine unge dage men så ville jeg blot give det samme svar år efter år, så jeg satte ham ud af konkurrencen, fordi for mig vil ingen vil nogensinde nå at detronisere ham.
Så, udover Johnny Hallyday, hvem er der?
Mærkeligt nok, og i modsætning til de sidste år, har jeg ikke lyttet til mange mandlige sangere. Snarere sangerinder og bands.
Så jeg vil sige, at årets sanger er Balthazar. Det er en forholdsvis nem sejr, ville jeg sige, for han har ikke meget konkurrence.
Der havde jeg store problemer at vælge. Jeg lyttede til ret mange sangerinder i år, og to skilte sig ud. For at nævne dem er det Kovacs og Estelle Valensuela. Mellem de to svajede mit hjerte hele året.
Jeg forsøgte endda at tælle antallet af sange fra hver af dem på min playliste for året: Kovacs og Estelle Valensuela – seks sange hver.
Så efter flere tøven i lang tid, endte jeg med atgive Estelle og Kovacks en delt første plads. Det er første gang det sker i de 40 år jeg har lavet det og det sker nok ikke igen før om 40 år. De er begge tæt fulgt af Tanita Tikaram
Igen, svært at vælge, Jeg kunne virkelig godt lide Faun, som jeg lyttede meget til, samt The Poppy Family og Clocks and Clouds. Men jeg tror, at prisen går til Imagine Dragons.
Der er ingen tvivl om, at årets sang er Estelle Valensuela (ja, hende igen!) med sin single You Don’t Know Me, som udkom i oktober 2022, få dage efter min fødselsdag (ja! Det tæller!)
Årets forfatter er Coline Elene. En helt ny forfatter, der har udgivet en novellesamling, Le Voisin Jaune, samt en kort roman: Simon – Histoire d’un Non-Désir.
Især Simon prægede mig meget. Vi er fanget i historien, vi ved, hvad der vil ske, vi ved også hvordan, og indtil det sidste håber vi, at det ikke sker. Den findes desværre kun på fransk.
Jeg må indrømme at jeg blev nysgerrig på den forfatter da jeg fik at vide at den meget inspirerende og charmerende psykoloanalytiker i Le Voisin Jaune, som hedder Cyril Delong, er faktisk mig.
Men min yndlingsbog er altså ikke den, hvor jeg er med i, men den anden. Simon.
Årets bog for mig var Queen’s Gambit af Walter Tevis. Dette er bogen, som Netflix baserede sin serie på. Bogen er spændende, og der er ingen woke øjeblikke som blev tilføjet af Netflix for serien (der er ingen, der har homoseksuelle forhold i bogen i modsætning til, hvad der sker i serien). Jeg anbefaler det.
Det var så det bedste af 2022 for mig. Hvad var dine?
Som du måske har bemærket, hvis du har fulgt mig i et stykke tid, jeg plejede at skrive mine valg og også Britts valg.
Men i år kunne du kun læse mine valg.
Grunden til dette er blot, at Britt ikke længere er min kone, men min ekskone. Jeg forlod hende i midten af juli 2022.
Vi er forblevet gode venner og vi kommunikerer stadig dagligt, men vi er ikke længere sammen. Vi er separeret og går igennem en skilsmisse, derfor talte jeg kun om mine valg. (Cyril Malka)
