(01/01-2025) – 2024 var mere interessant (i hvert fald for mig) end 2023.
På det personlige plan flyttede jeg og jeg (gen)fandt endelig et rigtigt hjem, og fra dette tidspunkt, omkring juni måned og frem til slutningen af året, faldt mange ting på plads og blev konsolideret i anden halvdel af året.
Også med hensyn til musik, film og bøger markerede 2024 slutningen på wokismen i flere europæiske lande og i USA. Budskabet er endnu ikke nået allevegne, som vi har set det med Jaguar-reklamer, men der er håb.
Nu tager jeg jer med på en tur tilbage for at dele mit 2024-hitliste med jer.
Ligesom sidste år har jeg for hver kategori sat mine tre favoritter “gennem tiderne”, som er film, serier, bøger, sangere, som jeg læser, lytter til eller ser regelmæssigt, eller når de udgiver noget nyt, eller som jeg betragter som mine “meget meget foretrukne”.
For at undgå at diske op med dem hvert år har jeg sat dem “uden for konkurrence”.
Efter min mening var årets bedste sanger franske Calogero, som udgav sit album A.M.O.U.R.
Meget godt album, synes jeg.
Jeg synes denne sanger er ret stabil, man ved hvad man kan forvente af ham. Uden overraskelser, vil nogle måske sige, men med gode tekster og harmonisk musik.
Mine yndlingssangere gennem tiderne (indtil videre):
Jeg opdagede Alison Mosshart, for mig årets bedste sangerinde, i et afsnit af Walking Dead (I kommer til at høre mig tale om denne serie igen) og jeg synes hun er værd at lytte til.
Jeg kunne finde sangen på YouTube, Spotify osv. Men ikke rigtig på et album. I hvert fald laver denne sangerinde interessante ting.
Her er sangen “Bad Blood”.
Mine yndlingssangerinder gennem tiderne (indtil videre):
Jeg var meget i tvivl mellem to bands, der har en nogenlunde tilsvarende musikstil inden for symfonisk metal.
Ja, ja, ja, når man siger “symfonisk metal”, tænker alle på “Nightwish”, et band jeg aldrig rigtig har kunnet lide.
Så ja, det er lidt i den stil, men meget bedre, selv om man genfinder harmonikerne.
Jeg endte med at skille dem ad og min favorit er Heidevolk, som er mere skandinavisk orienteret:
Mens jeg på andenpladsen, meget tæt på, har sat Celtian, mere keltisk med interessante latinske sider. Her, jeg sætter den her i tilfælde af det kunne interessere jer:
Mine yndlingsbands gennem tiderne (indtil videre):
Uden skyggen af tvivl denne gang, Claude med sin sang “Ladada (Mon Dernier Mot)”. Det er “musik for fødderne”. Jeg synes, det er svært ved at stå stille, når man hører den sng.
Den franske du ikke forstår, så er det ikke fordi du har glemt dine fransk-timer men det er fordi det er hollandsk.
Jeg kan godt lide den, og det er årets sang dels fordi jeg finder den dansende og dels fordi jeg ikke kan se mig selv lytte til et helt album af denne type musik.
Men bare denne sang har jeg lyttet en del til (næsten i loop på tidspunkter) og jeg lytter stadig regelmæssigt til den.
Mine yndlingssange gennem tiderne (indtil videre):
Efter lyden, lad os gå til billedet…
Jeg har blandt andet virkelig godt kunnet lide serien Walking Dead. Flere skuespillere i denne serie har gjort indtryk på mig, og blandt andet årets skuespiller: Jeffrey Dean Morgan som spiller rollen som Negan i serien.meget interessant. Han starter som en komplet psykopat og jo mere man kommer ind i historien og karakterens logik, jo mere værdsætter man ham.
Der kommer et tidspunkt hvor jeg tænkte noget i retning af: “Gisp! Nu har jeg sprunget en sikring: Jeg finder en psykopat sympatisk!”
Af http://fruitycocktails.livejournal.com/ – “Twilight” premiere w/ “Twi-Hards”, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5237625
Og det skyldes i høj grad Jeffrey Dean Morgans skuespil.
Mine yndlingsskuespillere gennem tiderne (indtil videre):
Vi bliver i serien Walking Dead, hvor der virkelig var mange gode skuespillere, Danai Gurira som spillede Michonne gjorde et godt stykke arbejde, men hendes karakter udvikler sig ikke rigtig og er ret todimensionel.
Med hensyn til karakterudvikling er Melissa McBride, som spiller Carol, mere interessant, men hendes karakter irriterede mig for meget.
Derimod er Lauren Cohan, som spiller Maggie Rhee, meget god. En interessant karakter, som udvikler sig godt og som går gennem næsten alle mulige facetter. Det hele spillet mesterligt.
By Gage Skidmore, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=130214017
Mine yndlingsskuespillerinder gennem tiderne (indtil videre):
Indtil videre er film udgivet i 2024 stadig ret woke. Mindre end sidste år og mindre end næste år, men der var dog en perle: Am I Racist?
En dokumentar/komedie af Matt Walsh.
Matt Walsh, som er en meget kendt reporter i USA, ville undersøge woke og progressive miljøer, men fordi han er kendt, lukkede alle døre sig.
Så han ændrede sit look for at se mere woke ud og han kunne “infiltrere” woke miljøer: dyre uddannelser, middage “reserveret til hvide kvinder der vil slippe af med deres hvidhed” også til vanvittige priser og andre muntre ting, Matt tager os med til alle disse steder og troller dem uden at de opdager det.
Han har endda samlet underskrifter for at ændre navnet på George Washington-obelisken i Washington til “George Floyd”, male den sort og tilføje 30% højde.
Han fandt folk til at skrive under på det!
Det eneste problem med denne film er, at du skal se den via streaming på DailyWire+ eller downloade den gratis via torrent, men den er kun på engelsk og så vidt jeg ved, er der ingen danske undertekster.
Mine yndlingsfilms gennem tiderne (indtil videre):
Jeg kan allerede høre nogle sige “Nu kommer han med ‘Walking Dead’ igen!”
Nej. Slet ikke!
Ja, det var tæt på, men serien sluttede i 2020 midt i woke-perioden og de to sidste sæsoner, især den sidste, er ret dårlige.
Så jeg så ikke slutningen af den sidste sæson (sæson 11). Jeg læste om den på nettet og det var faktisk ikke værd at fortsætte med at se. Ærgerligt!
I øvrigt faldt serien, som havde op til 15 millioner seere i løbet af de fleste sæsoner, til 1 eller 2 millioner for de to sidste sæsoner (endda 800.000 for nogle afsnit af sæson 11).
Så nej, ikke Walking Dead.
Reacher kom ud med en sæson 2 som var meget god og værd at se.
Men ellers var årets serie for mig…
Upload.
En serie der kan ses på Amazon Prime, ret sjov, lidt woke, men ikke for meget og det er lidt mere logisk givet seriens kontekst.
Her er historien i store træk:
I 2033 kan mennesker uploade sig selv til et virtuelt efterliv efter eget valg.
Da Nathan, en computerprogrammør, dør for tidligt, bliver han uploadet til det meget dyre Lake View, men han ender under kontrol af Ingrid, hans besidderiske kæreste som stadig lever.
Mens Nathan tilpasser sig fordelene og ulemperne ved det digitale paradis, knytter han bånd til Nora, hans stadig levende kundeservice-repræsentant.
Nora skal håndtere presset fra sit arbejde, sin døende far som ikke vil uploades, og sine voksende følelser for Nathan, alt imens hun gradvist overbevises om at sidstnævnte blev myrdet …
Mine yndlingsserier gennem tiderne (indtil videre):
Uden sammenligning var det Bouche Cousue (Syet Mund) af Marilou Addison.
Hun er slet ikke kendt i Danmark og heller ikke oversat, så vidt jeg ved: Marilou Addison, født i Montreal-regionen den 14. maj 1979, en quebecisk forfatter.
Hun er mest kendt for sin børne- og ungdomslitteratur, men hun udgiver også gyserromaner for voksne, og det er tilfældet med Bouche Cousue.
Hvis du kan forstå fransk, eller hvis du en dag ser, at den er oversat til dansk, og hvis du kan lide sort humor, så anbefaler jeg den.
Her er hvad man kan læse på bogens bagside:
Jeg slap rattet i bare en brøkdel af et sekund. Det sværger jeg. Jeg gjorde det ikke med vilje. Ikke at jeg følte skyld af den grund. Jeg var ret ligeglad. Men det ville give mig flere problemer.
Jeg mærkede det i det øjeblik min bil svingede til højre. Mod den fodgænger der aldrig så mig komme.
Nå men, hvad lavede han også der midt om natten?
Jeg prøvede dog at bremse. Uden held.
Jeg burde have fået skiftet bremserne for et stykke tid siden. Men jeg havde ikke haft tid til at tage mig af det…
Da jeg endelig stoppede, vidste jeg at kroppen ikke længere var foran køretøjet, at den var gledet mellem mine hjul. Ret svært at hente den op.
Det er derfor jeg besluttede at træde lidt mere på speederen…
Mine yndlingsbøger gennem tiderne (indtil videre):
Intet transcendent i år, synes jeg. Så jeg kunne godt lide Marilou Addison, men for at give andre ideer, ville jeg sige Philippe Boxho, blandt andet for hans bog “Les morts ont la parole” (De døde har ordet).
Heller ikke han er oversat til dansk.
Boxho er retsmediciner og forklarer hvordan det foregår “i virkeligheden” og modsat hvad man ser i tv.
Han giver ideer om obduktionsteknikker og om hvordan man opdager visse ting, og det interesserede mig meget, ikke fordi jeg er morbid (selv om mellem det, årets bog og Walking Dead kunne man tvivle), men også fordi det giver mig ideer og information til de romaner jeg selv skriver (om seriemordere).
Mine yndlingsforfattere gennem tiderne (indtil videre):
Det er sandt at jeg indtil nu og for det meste (det er sket én gang) ikke siger hvad der har været årets positive oplevelse, men for dette år, eftersom jeg har røbet det i begyndelsen af denne artikel, så lad os sige det lige ud:
Det var min flytning midt i juni 2024 og det at kunne have fået nogle af mine møbler, bøger, plader osv. tilbage og endelig kunne skabe mit eget hjem.
Så det var det bedste fra året 2024.
Jeg håber fortsat at se jer, høre fra jer og læse jer her, eller på min hovedhjemmeside (https://cyrilmalka.com/) eller på en af mine YouTube-kanaler.
Jeg ønsker jer et godt og lykkeligt nytår 2025 og på gensyn. (Cyril Malka)
