0. Ensomhed

Je suis d’un autre pays que le vôtre
D’un autre quartier, d’une autre solitude.
Je m’invente aujourd’hui des chemins de traverse.
Je ne suis plus de chez vous, j’attends des mutants.
Biologiquement je m’arrange avec l’idée
Que je me fais de la biologie : je pisse, j’éjacule, je pleure.
(Léo Ferré – 1977)

​

(Jeg er fra et andet land end Dem
Fra et andet kvarter, fra en anden ensomhed.
Jeg har opfundet tværveje til mig selv.
Jeg er ikke fra Deres verden, jeg venter på mutanter.
Biologisk set, tilpasser jeg mig den idé
Jeg har af biologien:
Jeg pisser, jeg ejakulerer, jeg græder.

 

Jeg har arbejdet som thérapeute i over 20 år. Man skulle tro, at jeg begynder at vide lidt om den menneskelige natur, ikke?

Jeg bliver alligevel forbavset gang på gang af den menneskelige natur.

Jeg havde vitterligt troet at den autobiografisk projekt ”Troen på i Morgen” var dømt på forhånd. Hvem i alverden vil være interesseret i det her?

Sjovt nok har det rent faktisk tiltrukket læsere. Jeg modtog en del mails fra folk der ikke kunne vente på resten.

I begyndelsen havde jeg regnet med at skrive lidt hist og her og tage en bog ud efter et år eller 18 måneder … Det blev jeg nødt til at ændre på.

Jeg begyndte at skrive fortsættelsen lige efter udgivelsen af Flipperkuglen og jeg har arbejdet på mere koncentreret vis. Selv om jeg blev nødt til at lave enkelte pauser i skriveriet da der var kapitler, der var svære at skrive.

Her igen spørger jeg mig hvordan denne bog vil blive modtaget. Vi har jo ikke længere at gøre med et barn, men med en ung. En ung som stadig er efterladt til sig selv, men som ikke længere har formidlende omstændigheder.

Jeg viser en ung mand som ikke længere nøjes med at tage imod, men som også gør det forkerte.

Den anden bog dækker en periode på lidt mere end fem år. Fem år som forekom mig meget lange, især de tre sidste. Hver dag var et spørgsmål om overlevelse.

Der var så meget tale om overlevelse, at jeg ikke havde tid til at græde over mig selv. Det var måske bedre på denne måde.

Hvis du ikke har læst første del, skal du starte med den, den er her:

I denne bog, lige som i den forrige, jeg har ændret alle navne undtagen mit eget.

Eftersom en del af handlingen er forbundet med kriminalitet, jeg har opfundet to bynavne: ”Richerieu” og ”Roqueblanche”. Hvis der findes en by eller en landsby som har disse navne eller navne der ligner, er der tale om et tilfælde, intet andet.

Ligeledes har jeg ændret dagbladets navn til Ouest-Libre. Hvis der eksisterer eller har eksisteret en avis med dette navn, er det ligeledes tilfældigt.

Alt det, der bliver fortalt her er, udover de ændrede navne og opfundne bynavne fortalt nøjagtigt som det er sket. Men det er naturligvis set fra mit synspunkt.

Når det nu er sagt, ønskes du en god læsning!

Denne bog er dedikeret til min elskede kone, Britt Malka.

Cyril