(01/01-2026) – Så gik der endnu et år.
For mig har det været et ret turbulent år med to hårde slag. Et i juni 2025 som tog mig et par måneder at komme mig over.
Det positive (som jeg regner som en positiv ting der skete for mig i år) er, at det sparede mig for langt større problemer. Meget større. Jeg slap virkelig heldigt fra det. Men det tog lidt tid at komme ovenpå igen.
Jeg fik et andet meget hårdt slag i september. Den ramte mig om muligt hårdere end den i maj. Det tog mig to måneder at fordøje, og jeg må vente til her til sommer for at kunne løse det.
Så der er gode chancer for, at det bliver en del af de positive ting, jeg vil have i slutningen af 2026.
Ellers var 2025 katastrofalt film- og seriemæssigt, synes jeg. Det var derfor relativt nemt at finde gode film og skuespillere, for der var ikke meget.
Musikmæssigt har det været interessant for mig.
For en gangs skyld har jeg næsten kun sangerinder som mine foretrukne kunstnere. Det er første gang, det sker for mig.
2025 har åbenbart stået i kvindens tegn.
Nå, lad os lave en tilbageblik og se på dem, jeg har holdt af, og især foretrukket i 2025.
Bedste mandlige sanger
For mig har den bedste mandlige sanger været Martin Hoberg Hedegaard. Ja, han er dansker, men han synger på engelsk og han er kendt (i hvert fald i udlandet) under navnet: SaveUs.
En fantastisk stemme, meget fængende melodier. Jeg hørte ham første gang i en filmmusikken til Marko-effekten.
Jeg har lyttet til en del, han har lavet udover den, og han laver mange virkelig interessante ting, synes jeg.
Bedste sangerinde
Dette år har det været super-svært for mig at finde den bedste sangerinde, fordi jeg har hørt mange, der var exceptionelt gode.
Michelle Gurevich og Kovacs, som jeg lytter til mere end regelmæssigt, men også Mylène Farmer, Lyeoka og Tami Neilson, som jeg har sat stor pris på.
Men den bedste sangerinde har for mig været Roni Alter.
Jeg finder hendes stil meget interessant og lidt i Gurevich-linjen og andre.
Bedste gruppe
Der også, mange gode at vælge imellem: Bad Flamingo, The Frames, No Blues… Der har været en del gode grupper.
Men da jeg genså serien Castle, genopdagede jeg Band of Skulls og deres remaster af deres hit “Patterns”, og så lyttede jeg til den igen og igen. Det bliver derfor årets gruppe.
Årets sang
Der er ingen tvivl, ingen konkurrenter og slet ikke nogen diskussion (for mig) overhovedet.
Årets sang er for mig New Day Will Rise af Yuval Raphael.
En fantastisk melodi, en tekst fuld af liv og håb og en fantastisk stemme.
Årets skuespiller
For at være ærlig har de fleste film og serier i år været relativt dårlige. Jeg har derfor set en del gamle film og gamle serier fra dengang, hvor der var et emne i filmene, og hvor det handlede om at kunne spille for at være med og ikke om at have den rigtige hudfarve eller den rigtige seksualitet.
Det var den velsignelses tid, hvor man ikke vidste, hvad skuespillerne stemte på, og hvor kun politiske film talte om politik, og desuden vidste forfatterne hvordan man skrev manuskripter og dialoger, og skuespillerne vidste hvordan man skulle spille dem.
Lad os håbe, at denne periode vender tilbage til os.
Jeg husker ikke anledningen, men i Frankrig har man talt en del om filmen L’As des As (Essernes Es) med Jean-Paul Belmondo i år.
Det var en film, som jeg havde og ville se igen, men… Umuligt at finde den.
Jeg tog derfor et smut på Amazon, og der fandt jeg et Belmondo-bokssæt med 15 film (inklusive L’As des As), og jeg så dem derfor i rækkefølge efter udgivelsesår.
Og virkelig, selv om han er død siden 2021, var Belmondo en strålende skuespiller. Hvad enten det var til dramatiske film, action eller komedie. Det bliver derfor årets skuespiller for mig.
Årets skuespillerinde
Nå … der har heller ikke været mange af dem. Der er ingen der er ret speciel i år, men jeg vil sige, at jeg har kunne lide Jenna Ortega.
Jeg så hende i den seneste Scream, og hun klarer sig godt.
Altså … Hun er hverken karakterskuespiller eller så noget, men hun er ikke woke og hun kan spille ganske udmærket.
Ja, det er sandt, Scream-filmene er ikke, hvad de var, da det var Wes Craven, der havde kommandoen, og de har efterhånden udskiftet flere roller, men jeg synes, hun klarer det godt.
Men ja, det er rigtigt, det er ikke en sindssyg og svær rolle at spille.
Årets film
Heldigvis fik vi Nobody2.
Okay, det har ikke den overraskelse, der var i den første film (kaldet simpelthen “Nobody”), men de er ikke faldet i fælden med at lave en remake til os.
De har netop spillet på det faktum, at vi kender konceptet, og de har klaret sig godt.
God action, med meget humor, Christopher Lloyd deltager også.
Jeg har hygget mig storartet med at se den og jeg tror, at jeg vil se dem igen i løbet af i år.
Jeg har også godt kunne lide A Quiet Place – Day 1, samt Bourne-serien (Bourne Identity, Bourne Supremacy, Bourne Ultimatum, Jason Bourne, The Bourne Legacy), men Nobody 2 løber af med sejren.
Årets serie
Jeg synes, året har været ret fattigt på serier.
Yellowstone var ret godt, men jeg så den ikke til ende. Den var for dramatisk for mig.
Reacher 3 var ret godt, men det er en action-serie i James Bond-stil. Forudsigeligt. Men god aktion og meget hyggelig.
Jeg vil sige, at serien jeg foretrak, har været “Lost”. Jeg holdt meget af den.
Spændende og fuld af vendinger og omvæltninger, der giver stof til eftertanke.
Meget godt spillet, godt tempo, spænding, intrige, der er alt i denne serie.
Årets bog
Faktisk var det helt tilfældigt, at jeg stødte på “Afsløring” af Michael Crichton.
Generelt foretrækker jeg at læse bøger på deres originalsprog, hvis det er et sprog, jeg taler, men der var det umuligt at finde den på engelsk på Audible.
Jeg havde valget mellem dansk og fransk, så jeg valgte den danske version.
Og jeg blev meget overrasket. Jeg havde godt kunne lide filmen med Demi Moore og Michael Douglas, og bogen er endnu mere spændende. Virkelig god.
Hvis du ikke allerede har læst den, anbefaler jeg den.
Årets forfatter
Her har jeg ikke tøvet et øjeblik. Jeg er faldet pladask for Jussi Adler-Olsen, og hans serie om “Afdeling Q”.
Det er virkelig godt skrevet. Tredimensionnelle personer, humor, sarkasme, fantastiske beskrivelse… Kort sagt: utroligt godt skrevet.
Jeg agter at læse de 10 første bøger.
Jeg ved godt at fra bog 11 og følgende, så er forfatterne Line Holm og Stine Bolther, som er i “samarbejde” med ham, så jeg er ikke sikker på, at jeg vil gå videre end de første 10 bøger.
Vi får set til den tid.
Årets bedste ting
Det er rigtigt, sidste år, som det kan ske mig fra tid til anden, fortalte jeg jer, hvad der havde været årets bedste ting i 2024.
Ellers er det en hemmelighed, jeg holder for de meget nære.
Og i år, selvom der har været disse to hårde slag, jeg har fortalt jer om, har der været positivt, og selvfølgelig også en ting, der har udmærket sig som årets bedste ting.
Og i år, ingen undtagelse, så jeg holder den for mig selv.
Vi ser næste år 😃
Jeg ønsker dig et godt og lykkebringende år 2026, og jeg håber at se dig igen enten på YouTube, eller på https://cyrilmalka.dk eller her, selvfølgelig.
Vi ses snart! (Cyril Malka)





0 kommentarer