Hun vågnede op til en verden, hvor olieprodukter ikke længere ville ødelægge jorden. Endelig var fremtiden her! Endelig blev planeten reddet! Langt om længe! Hendes kamp var blevet vundet!
Hun kastede sit bomuldslagen og uldtæppe til siden og sprang ud af sengen og over på gulvet som var lavet af jord dækket med sten-pulveriseret-pilebark.
“Hvad er det?” spurgte hun overrasket.
Et blændende lys kom ned fra himlen og hendes fe-gudmor dukkede op i denne strålende blitz.
“Det? Det er pulveriseret pilebark,” svarede hendes fe-gudmor.
“Nå? Hvad med tæppet? Hvad er der sket der med tæppet?” Spurgte Greta.
”Tæppet var lavet af nylon, og nylon er lavet af butadien og hydrogencyanid, som begge er lavet af råolie,” svarede fe-gudmoren.
Greta smilede. Hun vidste godt, at det var nødvendigt med visse justeringer for at redde planeten.
Hun gik hen til vasken for at børste tænderne, og i stedet for en tandbørste fandt hun en lille pilgren hugget i den ene ende for at få træfiber frem.
“Din tandbørste?” sagde hendes fe-gudmor, også nylon.
”Hm …” svarede Greta. “Hvad med vandet? Hvor er det?”
“Det er ned ad vejen og i kanalen,” svarede hendes fe-gudmor, “når du henter det, skal du sørge for at tage vandet opstrøms, så du ikke får kolera.”
“Jamen hvad med rindende vand? Hvorfor er der ikke rindende vand?” Spurgte Greta lidt misfornøjet.
“Okay …” svarede hendes gudmor (jeg droppede “fe-gudmor”, fordi det alligevel er lidt klodset og lyder lidt dumt, synes jeg),
“Hvor skal jeg starte?” Og hendes gudmor påbegyndte en lang forklarende enetale om, hvordan ventiler har brug for elastomere “sæder” eller “pakninger”, om hvordan rør indeholder kobber, som skal udvindes, om hvordan det er umuligt at fremstille elektrisk jord-redskabsudstyr uden gearsmøring, hvilke dæk der er behov for, og hvordan malmen skal smeltes.
”At smelte metal er svært at gøre med bare elektricitet som varmekilde, og alligevel, selvom man kun bruger elektricitet, har el-ledningerne brug for isolering, som er oliebaseret.”
“Selvom det meste af Sveriges energi produceres på en miljøvenlig måde ved hjælp af vandkraft og kernekraft, er der stadig en masse olieprodukter og biprodukter som f.eks. smøremidler, der er nødvendige, nylon, gummi til dæk, asfalt til fyldning af huller i vejen og til vejbelægning, voks, plastik, elastikker til iPhone og for at forhindre, at dit undertøj glider ned, til kobber-smelteovn og. . . ”
Madlavning i den perfekte verden
Greta afbrød hende: “Okay! Okay! Okay! Så? Hvad er der til morgenmad?”
”Friske, græsfodrede hønseæg,” svarede hendes gudmor.
“Fedt!” Svarede Greta.
“Rå.”, Tilføjede gudmoren.
“Hvad mener du: rå?” Spurgte Greta.
“Tjaeh …”
Og igen informerede gudmoren Greta om behovet for olieprodukter såsom transformerolie og snesevis af olieprodukter, der er nødvendige for produktion af metaller til fremstilling af stegepanderne.
Og hun måtte lære, at vi er nødt til at vælge, og at det er vanskeligt, om ikke umuligt, i en verden uden olie, at lave æg.
“Medmindre du selvfølgelig tænder en pejs og koger ægget omhyggeligt i en appelsinskal, som man lærer det hos spejderne. Men appelsiner vrimler ikke i i Sverige. De få appelsiner, der ankommer til Sverige med sejlbåd fra Marokko, koster en formue og holder ikke længe, rejsetiden taget i betragtning.”
“Men jeg vil have pocheret æg som min tante Tilda plejede at lave!” klagede Greta.
“Ah! Ja! I øvrigt! Nu du nævner Tilda … Din tante Tilda døde i morges”, forklarede gudmoren. “Bakteriel lungebetændelse”.
“Hvad?!” udbrød Greta. “Hvad i alverden er det? Ingen dør af bakteriel lungebetændelse i Sverige længere. Ikke siden vi fik penicillin!”
“Det har vi jo ikke længere”, forklarede gudmoren.
“Hvodden det?”
“Produktionen af penicillin kræver kemisk ekstraktion ved hjælp af isobutylacetat, som, som du sikkert ved, er oliebaseret.”
“Desuden et andet problem”, tilføjede gudmoren, “Mange mennesker dør, og det vanskeliggør mange ting, fordi der ikke er nogen nem måde at slippe af med ligene på, fordi rendegravere har brug for olie. Hydrauliske systemer og krematorier kan ikke rigtig brænde de mange kroppe med kun træ og trækul til brændstof. De mange svenske skove forsvinder hurgigt fordi alle bruger træ til alt: til at holde sig varm, koge æg, kremere kroppe, smelte de få metaller, der kan smeltes … ”
Det var så en brøkdel af en dag fra Gretas liv i den nye verden.
Det er en dag i Gretas liv uden mikrofoner at tale i, uden meget mad og uden kulfiberbåde at sejle rundt i verden med, men det er en dag, der redder planeten.
Husk at læse den næste episode af Gretas grønne liv: Da tandbørsterne kunne være bedre, kan du læse hvordan det går når Greta har brug for en rodbehandling og vil lære, hvordan Novocain, der bruges til lokalbedøvelse, syntetiseres. (Cylle)
