Desuden anser jeg det, at fortolke børnetegninger, som værende en overtro og ikke videnskabeligt. Det har ikke sin plads i psykologien.
Her er en lille historie, der skete for noget tid siden på en skole i USA.
En dag får forældrene et telefonopkald fra skolen: De bedes komme til et hastemøde. Der var et stort problem med deres søn (6 år).
Forældrene spurgte selvfølgelig deres søn, hvad han havde gjort, eller om der var et problem. Og den lille dreng svarede, at hans lærerinde ikke kunne lide en tegning, han havde lavet.
Dagen efter er der møde. Lærerinden, direktøren og skolepsykologen, der alle ser meget bekymrede ud, tager imod forældrene.
Efter de sædvanlige høflighedsformler tager læreren en tegning frem og siger: “Jeg bad børnene tegne deres familie, og han tegnede dette”.
Man skal huske, at “tegn sin familie” eller “tegn et hus” ofte bruges af lærere og skolepsykologer til at måle om barnet er stabilt eller ej, om familielivet er harmonisk eller ej og mange andre ting. Imponerende, alt hvad der kan siges i et barns tegning!
Med en teatralsk gestus lægger læreren tegningen på bordet, ser på forældrene og spørger: “Kan I forklare dette?”
På tegningen ser man fire personer med hvad der så ud til at være løkker om halsen.
Forældrene kaster et distraheret blik på tegningen og svarer:
“- Ja, selvfølgelig. Sidste sommer snorklede vi alle sammen ud for Bahamas.”
Desværre siger historien intet om lærerens reaktion.
Men selvom barnet havde tegnet familien med snore om halsen, betyder det ikke noget særligt andet end barnets følelser på tegnetidspunktet, og det er ikke et tegn på psykopati eller tegn på at barnet vil myrde sin familie. Der skal (desværre!) mere til end det for at kunne afsløre dem på forhånd! (Cyril Malka)
