(14/10-2026) – Vi manglede nogen, der kunne forstå det franske system for videregående uddannelse. Nogen, der kunne gennemskue optagelsesprocedurerne, universiteternes kapacitet, udvælgelseskriterierne og gymnasiernes finansiering.

Hurra! Greta er ankommet!

I går, altså den 13. oktober, dukkede Greta Thunberg op foran gymnasiet Paul-Éluard i Saint-Denis, en forstad nord for Paris, for at støtte gymnasieelevernes protester. Bevægelsen kræver blandt andet, at Parcoursup bliver afskaffet, og at der bliver afsat ti milliarder euro til gymnasierne.

Parcoursup er Frankrigs nationale ansøgningsportal til første år på de videregående uddannelser. Her opretter ansøgerne deres ansøgninger, angiver deres uddannelsesønsker og svarer på tilbud om optagelse. For en dansk læser kan den bedst beskrives som en fransk pendant
til optagelse.dk, selv om reglerne og procedurerne er forskellige.

Det er altså et konkret optagelsessystem med kriterier, frister og begrænsede studiepladser. For nogle fag er der optagelsesprøve, og nogle af dem er ret barske.

Det er altså den slags detaljer, man med fordel kunne sætte sig ind i, før man stiller sig op og belærer andre om det!

Efter klimaet og den palæstinensiske sag er turen altså kommet til det franske uddannelsessystem.

Hun kommer for at vise sin "støtte".

"Støtte" er dejligt praktisk, for så kan man blande sig i alle emner uden at skulle døje med de ubehageligheder, der normalt følger med faglig kompetence: at lære noget, sammenligne, forklare og svare på indvendinger.

"Støtten" kan rummes i et fotografi.

Foran gymnasiet gentog Greta sit mantra med det obligatoriske palæstinensiske tørklæde, en keffiyeh, om halsen: "De stjæler vores fremtid." Hun erklærede sig også "ekstremt stolt af de franske studerende".

Tak, mor! Det skal nok gøre det betydeligt lettere for dem at finde en uddannelse.

Der skal stadig findes studiepladser, ansættes lærere og vedligeholdes bygninger, men eleverne har nu fået et stolthedscertifikat udstedt af Greta Thunberg. Vi må håbe, at det tæller med i ansøgningen.

Det slående er, hvor ubesværet hendes tale rejser fra sted til sted. Skift land, konflikt eller myndighed, og man hører den samme klagesang: Fremtiden bliver stjålet, magthaverne lytter ikke til os, og vi vil kæmpe.

Det er faktisk praktisk. Talen kan tilpasses hvad som helst. Den ligger sikkert som en formular på nettet med et enkelt tomt felt til demonstrationens navn.

Men mellem at konstatere et problem og foreslå en løsning ligger der et trin, som ikke tager sig særlig godt ud på billeder: at tænke over, hvordan det, man vil ændre, faktisk fungerer.

Afskaffe Parcoursup? Udmærket. Og erstatte det med hvad? Hvordan skal man vælge mellem ansøgerne, når der er flere ansøgninger end studiepladser? Hvilke kriterier skal gælde? Hvilke klagemuligheder skal der være? Hvordan skal man begrænse uligheden?

Det er mindre festlige spørgsmål at råbe i kor. De har endda den frygtelige fejl, at de kan tvinge én til at erkende, at enhver løsning har ulemper, og at ... man faktisk skal arbejde i skolen.

Her bliver tomheden i hendes indblanding tydelig. Efter min mening aner hun ikke en skid om det system, hun nu stiller sig op og udtaler sig om. De genbrugte slagord giver i hvert fald ingen grund til at tro, at hun har sat sig ind i det. "De stjæler vores fremtid" er ingen forklaring på, hvordan man fordeler studiepladser.

For aktivisten på talerstolen har afskaffelsen til gengæld en uovertruffen fordel: Den kan stå på et skilt. En beskrivelse af det system, der skal træde i stedet, kan kræve flere hundrede sider.

Man forstår valget af format.

Springet fra den ene mærkesag til den næste havde allerede ført til en ganske afslørende scene i Amsterdam den 12. november 2023: Under en klimademonstration gav Greta ordet til en palæstinensisk og en afghansk kvinde. Bagefter gik en mand op på scenen og tog mikrofonen fra hende for at protestere mod den politiske drejning. Han gjorde det klart, at han var kommet til en klimademonstration, ikke for at høre politiske synspunkter om Gaza.

Ærgerligt for ham. Gaza fyldte i medierne, og i dette cirkus får Gretas image tilsyneladende forrang for de mærkesager, hun optræder med. Han blev ført væk.

Sikke en uforskammethed at forestille sig, at en klimademonstration kunne have klimaet som hovedemne!

For nu hænger alting sammen. Klimaet, Palæstina, skolen, kapitalismen, fremtiden, kampene ...

Og det er praktisk. Når man kæder alle emner sammen, får man til sidst mandat til at udtale sig om dem alle. Så dukker de palæstinensiske flag op til en demonstration den 1. maj, og "Vi er alle antifascister" kan råbes ved enhver lejlighed. På den måde samler man så mange mennesker som muligt, og til sidst ved ingen længere, hvad det handler om. Men pyt med det. Hele forestillingen efterlader indtrykket af, at målet efterhånden er at skabe ballade snarere end at opnå noget bestemt.

Tilbage til Greta: Jeg ved ikke, hvad der personligt driver hende. Overbevisning, glæden ved talerstolen, en blanding af begge dele eller ... en ganske betydelig selvoptagethed. Hendes faglige kompetence er det i hvert fald svært at få øje på!

Og omkring hende gentages den samme genvej: Fordi hun er kendt, fortjener hendes indlæg at blive hørt. Fordi hun bliver hørt, ender hun med at fremstå som en autoritet.

Det er en bemærkelsesværdig forfremmelse. I mange erhverv skal man bevise, at man behersker et emne, før man bliver inviteret til at forklare det. Her ser invitationen ud til at være bevis nok.

De franske gymnasieelever har brug for svar om deres uddannelse. De kan sikkert godt sætte pris på international støtte. Men begejstringen over et besøg fritager ingen for at forklare, hvad de foreslår, og hvorfor det skulle virke.

Vi afventer derfor med interesse Gretas detaljerede bidrag til en reform af optagelsen på de videregående uddannelser.

Hendes seneste kendte eksamensbevis er fra gymnasiet, altså på niveau med en dansk studentereksamen eller den franske baccalauréat, normalt kaldet "bac". Derefter tilbragte hun et semester på Stockholms Universitet på uddannelsen "global udvikling", før hun afbrød den.

Et semester til at studere global udvikling. Åbenbart nok til at gå videre til den praktiske del: at forklare hele kloden, hvordan den skal fungere. (Cylle)