Monstrene er her!

(10/03-2019) – Jeg ville skrive lidt om det da jeg fik den, men så postede jeg billedet på Instagram og derefter glemte jeg alt om at skrive om vores nye maskiner.

Som du måske ved, så er vi gået fra Apple for nogle år siden. For mange problemer og for dyrt og for professionnel brug er Apple nu kommet bag i køen. Her er artiklen:  https://cylle.com/69/.

Vi var ret glade for vores Lenovo. Gode maskiner, stadig gode maskiner (i7 med 16 GB Ram, 28″), men de kunne være lidt langsomme når vi spillede online spil: World of Warcraft, og især Guild Wars 2 som er rimelig krævende grafikmæssigt.

Derudover laver jeg webinarer hver 14. dage fra først i januar til sidst i maj og fra medio september til sidst i november. De varer ca. en halv times tid og jeg behandler et eller andet psykologisk problem, parproblem, personlighedsproblemer m.m. og svarer de spørgsmål deltagerne har for mig.

Efter det, bliver denne webinar lavet om til video og jeg poster den på min YouTube-kanal (http://youtube.com/cyrilmalka – OBS Det er på fransk).

At behandle filmen kunne tage ret lang tid. Hvis jeg kun gjorde det, så tog det gerne 30 til 45 minutter og hvis jeg lavede andet samtidigt, så kunne jeg regne med halv anden time.

Billedbehandling og videobehandling tog ret lang tid.

Så da vi gik fra Apple og til pc, købte vi nogle billige alt-i-et i3-pc’er (også Lenovo) bare for at prøve for at se om vi ville gå over til pc.

Da vi blev enige om at det var godt nok, købte vi de “store”, også alt-i-et Lenovo (i7). De var meget bedre end de første men vi stillede større krav til dem.

Derfor blev vi enige om at slå et ordentligt slag og købe fremtidssikrede maskiner som vi kan tilpasse i takt med at tingene udvikler sig. De alt-i-et maskiner er gode med hensyn til plads, og de er ganske gode, men, hvis man skal udskifte grafikkort er der to slags grafikkorte der kan gå i sådan en, basta. For ikke at tale om at man hverken kan udskifte bundkort eller andet (man kan godt, men det bliver et helvede).

Så vi sammenlignede og tjekkede priser og maskiner og vi blev enige om at købe to nye maskiner som vi kalder “monsterne”.

Der er tale om to nye Aurora R8 af Alienware (fra Dell).

Lad os lige se de tekniske specificationer for de tekniske interesserede:

– Det er de første seriefremstillede computere med de nye Intel microprocessorer i9 (9900K – 3,60 GHz).
– 64 GB ram
– Grafikkortet er den nye NVidia GeForce 2080 (med 11 GB RAM)
– To harddisk, en SSD på 1TB og en almindelig med 2TB
– En DVD-aflæser (måske også brænder, det ved jeg ikke da jeg ikke bruger det så meget).

Til det købte vi en 28″ Dell skærm. Skærmen har kun to små højttalere som ikke lyder særlig godt så vi købte Logitech Z333 80 watt lydsystem (med subwoofer) og, da skærmen ikke indbefatter webcam, en Logitech c922 Pro Stream kamera 1080 HD.

Vi har bestilt små trefod-systemer så vi ikke behøver at have dem oven over skærmen.

Da vi begge allerede har Corsair tastatur, musemåtte og mus (jeg har også en logitech G600 som jeg foretrækker at bruge), så købte vi ikke noget af det. De skal nok holde nogle år.

Så her er vores to nye “monstre”, som har den fordel at vi kan udskifte de enkelte dele. Indkøbet er dyrt, men så skal vi heller ikke udskifte dem så ofte (og altså kun delvis). (Cylle)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrevet

Vil du modtage en mail, når jeg sætter noget nyt online? Skriv dig ind her.

Scroll to Top