Det bedste fra 2016

(24/01-2017) – Hver 31. december begynder vi dagen med at lytte til alle de sange vi har lært at kende og kunnet lide i løbet af året. Hele året igennem putter jeg hver ny sang, hver ny musik i en liste og vi hører disse sange igennem dagen.

Om aften, imens jeg tilbereder aftensmad eller mens vi spiser ser vi tilbage på året der gik. Hvad var vores yndlingsfilm, vores yndlings-skuespiller, osv.

Oprindeligt omtalte vi også den mest negative oplevelse som var sket, men siden 2006 eller 2007 er vi holdt op med det. Vi beholder og omtaler kun det positive.

Jeg offentliggjorde denne liste (på fransk i hvert fald) første januar 2014 for første gang nogensinde.

Og altså i år, både på fransk og dansk. Her er så vores liste for det bedste af 2016. For en god ordens skyld putter jeg min kones valg mellem parentes.

Her er listen for det bedste af 2016 fra Malka & Malka:

Årets skuespiller: Kiefer Sutherland (Kiefer Sutherland). Vi har gen-gen-gen-genset 24 og vi er enige i, at Kiefer Sutherland er en ualmindelig dygtig skuespiller, selv om han er blevet meget ældre i sæson 9.

– Årets skuespillerinde: Lena Headey (Cersei Lannister fra Game of Thrones) (Rose Leslie – Ygritte, Jon Snows kæreste, ligeledes i Game of Thrones). Jeg er vild med skuespillere som er i stand til at spille usympatiske personer som Lena Heady gør det som Cersei. Hun har en yderst bred følelsesmæssig register, som hun spiller på.

– Årets film: Seeking a Friend for the End of the World (Die Hard 3). I starten af filmen ser man et par (Dodge Petersen og sin kone, Linda), i en bil, der lytter til radioen som fortæller at sidste forsøg på at stoppe asteroiden Matilda som har retning mod jorden er mislykkes. Om tre uger vil asteroiden ramme jorden og menneskeheden vil forsvinde.

Linda forlader bilen og Dodge.

Dodge kommer hjem, ser hushjælpen, Elsa, som ikke ser ud til at forstå at verdens ende er nær og at hun ikke behøver at rydde op i hjemmet længere.

Så går han til en fest hos nogle venner. De fleste satser på sprut og hæmningsløs sex for deres sidste dage. Dodge kommer hjem. Han husker en tidligere kæreste, Olivia og ved et tilfælde ser han sin nabokone, Penny Lockhart, som græder ved hans vindue. Han lærer hende at kende og …

Og du må hellere se resten selv. Det er en drama-komedie som har virkelig imponeret mig. Den er følsom, morsom, dramatisk og meget smuk.

Her er forfilmen:

 

– Årets serie: 24 (24). Selv om jeg fandt Game of Thrones ganske genial og imponerende så er 24 den overlegen. Der er mere rytme, mere fart, mere spænding, flere situationer som vender og vender om igen, flere uventede hændelser og overraskelser, flere dilemmaer … Kort sagt, der er mere af alt fra seriens første minut og til seriens sidste sekund.

– Årets bog: The Brain af David Eagleman (Dark Stories af Rayne Hall). Ja, det er ikke ligefrem skønlitteratur, men næsten. David Eagleman tager os en tur i vores neuroner og det er imponerende spændende. En god vulgarisering af hvordan hjernen er og fungerer.

– Årets forfatter: F.W. Burleigh (Sean D’Souza). Burleigh har skrevet en imponerende og veldokumenteret biografi af Mohameds liv. Lidt tung i starten da man starter med Mohameds forældre, men det er værd at holde ud og at læse videre. Jeg kan anbefale It’s All About Mohamed som kan findes i Kindle-version.

– Årets sanger: Eliad (Eyal Golan). Eliad er forbavsende med sine følsomme melodier og sine iørefaldende omkvæd. Det er svært at vælge hvilken sang ville bedst resumere hans stil. Jeg har valgt én, men tøv ikke på at gå på opdagelse. Sangen hedder “Nossea” (Rejser – fra verbet ‘at rejse’ ikke flertal af ‘en rejse’).

 

– Årets sangerinde: Sarit Hadda (Zava Ben) – Jeg kan lide de orientalske rytmer som Sarit Haddad gør meget brug af. Hun kan have mange stille sange, men også mange gode meget rytmiske sange. For at illustrere hende, har jeg valgt en rytmisk sang: Lama li? (Hvorfor mig?)

 

 

– Årets band: Subliminal (Koma Tesha) – Jeg har altid holdt af hip-hop (okay, det kommer også an på hvad der synges om!) og Subliminal, som er en israelsk-fransk-amerikansk band er sandsynligvis Israels bedste hip-hop band. Jeg har valgt sangen “Tseva lechayim” (Livets farve).

 

 

– Årets sang: Nagen (spiller – i forståelsen ‘musik-spiller’ ikke ‘at spille et spil’) sunget af Shir Levi (Lehan tikchi oti hayom af Dudu Tassa). Jeg var meget i tvivl immellem Nagen eller Nossea sunget af Eliad, men siden jeg allerede har valgt Eliad som årets sanger, har jeg valgt Nagen som årets sang.

 

 

Endeligt, årets positive oplevelse er at … Nah! Det holder vi for os selv.

Det var det. Nu er vi godt i gang med 2017 og måske udsender jeg en lignende liste næste år… Men det er langt fra sikkert.

På gensyn alligevel! (Cyril Malka)

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrevet

Vil du modtage en mail, når jeg sætter noget nyt online? Skriv dig ind her.

Scroll to Top