(02 / 01-2022) Ak! Ja! Endnu et år er gået! I forgårs den 31. december gjorde vi status over året der er gået. Vi lyttede til den musik, som vi opdagede eller lyttede til i løbet af året det er gået, og vi talte om vores yndlingsøjeblikke, vores yndlingsmusik, vores yndlingsskuespillere… Det er en måde at sige farvel til det forgangne år.
I løbet af de sidste par år har jeg taget denne vane at dele denne liste med mine lister og det er altså også tilfældet for i år. Her kan du så se og høre hvad Malka & Malka har valgt som årets bedste i 2021.
For mig var årets bedste skuespiller Gregory Itzin. Jeg gen-gen-gen-gen-gen(osv) så 24-serien, og han spiller præsident Logan. En meget svag mand, som mangler mod, som hurtigt går i panik. Det er meget svært at spille den slags rolle, og det gør Itzin perfekt. Britt valgte William Talman, (wikipedia) der spiller Hamilton Burger i Perry Mason-serien (som vi ser i øjeblikket)
Mit valg faldt på Julia Roberts, selvom jeg ved, at hun nærmest er umulig at arbejde med og at det faktisk nu er grunden til, at de færreste instruktører vil bruge hende i dag. Jeg så hende i “Stepmom”, som er en film fra 1998, som jeg altså ikke havde set før sidste år. Britt valgte Barbara Hale (wikipedia), som spiller Della Street i … Perry Mason.
Jeg valgte filmen Constantine med Keanu Reeves som årets film. Reeves spiller en eksorcist, der forsøger at redde sin sjæl. Filmen er fra 2005. Britt valgte Dirty Harry (1971) (trailer) med Clint Eastwood. Ja, vi var en tur i fortiden i 2021 …
Vi så flere gode serier og valget var svært. Jeg endte med at vælge The Punisher, en to-sæsons tv-serie (2017 og 2019) med Jon Bernthal som Frank Castle. Britt valgte … Perry Mason (wikipedia) (de fleste aner en mønster her, ikke?)!
Det var svært at plukke de bedste for hvad musikken angår da 2021 har bragt os en masse fantastiske opdagelser og fantastiske sange (synes jeg).
Mit valg faldt på Omer Adam i år. Britt valgte Lior Narkis (video her).
Uden skyggen af tvivl, faldt mit valg på Summer Kennedy som årets sangerinde, især hendes sang “Bad Things”. Britt valgte Olivia Rodrigo (video her), især for “Driver’s License”.
Jeg havde valgt HammAli & Navai, selv om det ikke er en gruppe som så, men en duo, men et par dage før den 31. december, den 28. eller 29. tror jeg, fik jeg øje på en band der hedder FAUN. Og den kom direkte ind på førstepladsen! Jeg har “binge-lyttet” dem på Spotify lige siden. Det var også Britts valg (her er en anden af deres sange som også er ret god).
HammAli & Navai, der ikke bliver årets gruppe, har prisen for den bedste sang: Ptishka. Ptishka er et fornavn. I denne sang, taler han med den pige, Ptishka, som går igennem en stor hjertesorg, og han forklarer hende, at ham, der svigtede hende, faktisk var en manipulator, en narcissist, at han aldrig har elsket hende og at hun skal sørge over ham. Britt valgte rapsangen: shabbat le shabbat (video her).
For mig var det Pierre Bellemare. Jeg har en masse af hans bøger, og jeg læser dem og genlæser dem ofte. Britt valgte Dean Wilson Smith.
Jeg valgte The Sword of Providence (en bog fra Witcher-serien), som jeg virkelig kunne lide. Jeg læste den på fransk da ud fra anmeldelserne, de franske oversættelser er meget tættere på det originale sprog (polsk) og af meget bedre kvalitet end de engelske. Disse bøger læses godt og fascinerer hurtigt. Jeg kan varmt anbefale dem. Britt valgte bogen Jewish Wisdom for Business.
Så har vi kun årets positive oplevelse tilbage, og det er, som du sikkert ved efterhånden, en hemmelighed. Derfor … stopper jeg her for denne gang. Godt nytår! (Cylle)