(31/10-2019) – På årets sidste dag plejer vi at se tilbage på året der gik og udnævne de bedste oplevelser, bedste skuespiller, film, forfatter, sanger, osv. Det er så de, der for mig, var det bedste i året der gik.

Årets bedste skuespiller

Årets bedste skuespiller var for Dov Glickman. Han spiller Shulem i serien Shtisel. Serien er israelsk men er i gang med at gå verden rundt og få priser efter priser. Den er på Netflix så hvis du kan se den, skal du ikke gå glip af den. Britt valgte Michael Aloni fra samme serie.

 

Årets bedste skuespillerinde

Endnu en gang for mig blev det Lesley-Ann Brandt som spiller Mazikeen i serien “Lucifer”. Britt valgte Neta Riskin som spiller Gitti i serien Shtisel.

 

Årets film

Årets film (for os begge) var Inception med Leonardo di Caprio. Ja, den er ikke fra i år men det er først i 2019, at vi fik den set. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Den bedste film jeg har set i mange år.

 

Årets serie

Du bliver nok ikke forbavset når du læser at årets serie, for os begge to, var serien Shtisel. Britt blev solgt ved den første afsnit, jeg skulle vente tre afsnit før jeg kom ind i det, men ja, det er rigtigt, det kan bestemt betale sig. Der er desværre ingen forfilm tilgængelig. Men igen, den er virkelig værd at se.

 

Årets forfatter

I år har jeg læst en del bogserier: Jeg genlæste alle James Bond (skrevet af Ian Flemming) og alle San-Antonio bøger fra 1960’erne og 1970’erne. Og årets forfatter er San-Antonio, AKA Frédéric Dard.

 

 

Årets bog

Årets bog blev for mig: “Non, ce n’était pas mieux avant” (Nej, det var ikke bedre før i tiden). En bog skrevet af en svensker, Johan Norberg (jeg har nægtet at læse svensk medmindre det er tvunget siden min tid i nordisk filologi på KUA). Jeg går ud fra, den kan findes på dansk. Bogen gennemgår ti vigtige områder i menneskeheden og fortæller os, med tal og fakta, at vi har det meget bedre nu end vi har haft det i de sidste mange hundrede år. Nej, der er ikke mere kriminalitet, ikke mere sultedød m.m. end der var før. Tværtimod.

Det er helt forfriskende i stedet for det jeremiade vi plejer at høre, læse og se til dagligt.

Årets sanger

Årets sanger er for mig, Daniel Saadon. Han er meget mellemøstlig inspireret og har lavet deriblandt en version af den israelske nationalsang, Hatikva, med arabiske instrumenter og inflydelse som er ganske imponerende. Han er nok værd at holde øje med.

Årets band

DET var nemt! 2 Cellos! Uden skygge af en tvivl! De to drenge er im-po-ne-rende!

Årets sang

Britt valgte Shitsels titelmelodi (hvorfor forbavser det mig ikke?) og jeg har valgt Dreamers af Claire Denamur. Den er blevet brugt i en ganske genial fransk film jeg så i år, L’hermine, og jeg blev helt glad for den sang selv om den nu er nogle år gammel.

 

Tilbage har vi kun årets positiv oplevelse, men det plejer jeg at holde til os selv. Jeg offentliggør det aldrig.

Men jeg vil sige at i år, har det været meget svært at finde årets positive oplevelse fordi der er været så mange af dem. Det er lige før der er flere om dagen så det har sandeligt ikke været nemt… Heldigvis, kunne man være fristet til at sige.

Det var årets revy for i år i hvert fald. Næste revy, same dato næste år! Godt nytår til dig og din familie. Jeg håber det bliver en hyggelig aften for jer allesammen. (Cyril Malka)