Qu’il soit un démon
Qu’il soit noir ou blanc,
Il a le cœur pur
Il est toute innocence
Qu’il soit né d’amour
Ou par accident
Malheur à celui qui blesse un enfant
(Enrico Macias – 1976)
(Uanset om han er vild eller ej
Om han er sort eller hvid
Han har et rent hjerte
Han er uskyldig
Uanset om han blev født som følge af kærlighed
Eller ved et uheld
Ve den, der skader et barn)
Cyril er hele tiden i konflikt med skolen. Især med lærerne (med undtagelse af lærerne i fransk, engelsk og musik), og han er ofte på kant med disciplinen. Han er er jævnligt i Hr. Bastins, chefvagten, kontor.
De fleste gange er det fordi Cyril ikke laver sit hjemmearbejde, ikke lærer sine lektier, ankommer for sent eller svarer igen til lærerne. Han er hurtig i replikken og han håndterer både sarkasme og ironi til UG.
Dette gør at når en lærer eller Hr. Bastin siger en bemærkning for at latterliggøre ham over for sine kammerater, svarer Cyril hurtigt igen. Han ved hvor han skal placere sine spyd, hvilket giver ham mange problemer.
– Malka? Er De ikke træt af at være dum? Spørger matematiklæreren foran en grinende klasse.
– Jo Hr., lidt! Især at jeg er nødt til at gå ned af flere niveauer så De stadig kan føle Dem overlegen.
Og når klassen latter er dæmpet.
– Nu er det sket, Malka! De har vundet en billet for at komme i skole her på onsdag.
<Klassen griner>
– Nej, jeg kan ikke komme her på onsdag. Idrætslæreren har mig til eftersidning på onsdag. Og næste onsdag er det historielæreren som har mig. Jeg vil ikke kunne komme for Dem før om tre uger, hvis det er okay.
<Ny latterbrøl fra klassen>
Cyril er som regel i stand til at snuppe brevene som kommer fra skolen og han kan også, det meste af tiden, forlade lejligheden og komme tilbage uden at blive bemærket.
Men denne gang har det kikset. Sidste uges eftersidninger kunne Chantal få fat i. Der var tre i samme kuvert.
– Det vil jeg snakke med din far om i aften. Det er utroligt hvor råddent du opfører dig efterhånden! Derudover har skolen ringet til ham her til eftermiddag. De er trætte af dig. Din far er rygende arrig. Og endeligt har jeg fundet ud af noget, som bestemt ikke vil glæde dig. Du skal se i aften! Du kan vente dig!
Cyril siger ingenting men han har det svært ved at trække vejret. En tung angst falder over maven på ham. Han føler det som om det kilder i hans krop. Hans hjerte banker hårdere, han trækker vejret overfladisk og han føler at han småryster.
Han går på sit værelse.
Ved 19:30-tiden lukker Roger butikken og han kommer hjem.
Francis og Liliane kommer med for at tage aperitif og spise med.
Som regel, efter middagen, går Francis og Roger i natklub og Chantal og Liliane bliver hjemme.
Cyril er stadig væk på sit værelse og han lytter på hvad der sker.
Roger råber:
– Den unge er skideumulig! Lort i det! Han laver ikke andet end lort i det.
– Nej, vent lige lidt, Roger. Du ved … svarer Francis, men man kan ikke høre hvad han siger.
– Stop med det her, Francis! Han har jo alt, hvad han behøver, den unge! Han mangler ikke noget og han kunne være lykkelig. Men han er aldrig tilfreds. Skoledirektøren har sagt til mig i dag, at han kun laver lort i det hele tiden. Han er hele tiden til eftersidning.
– Ja, men du skal tage i betragtning … siger Francis stille, men resten kan ikke høres.
– Ja! Og ved du hvad? Siger Chantal meget højt, vi har IGEN modtaget nogle eftersidninger her til morgen. Tre på en gang. Tre! Kan du forestille dig det?
– For fanden! Det er ikke rigtigt, vel? Det er ikke rigtigt, det her!
Cyril sidder på sin seng, rystende af frygt og han hører sin fars stemme som bliver mere og mere ophidset. Hvorfor kunne hun ikke bare klappe i, hende, Chantal? Francis var i gang med at berolige ham og nu har hun igen smidt benzin på bålet.
– Ja, og derudover, tilføjer Chantal, han har bestjålet sin stakkels lillebror! Han har stjålet penge fra Rafaels sparebøsse.
– AH HVA’ FOR NOGET? råber Roger.
– Ja, jeg skulle se, hvor meget der var. Den ene af sparebøsserne er nu kun ca. en tredjedel fyldt og en af 50-francs-sedlerne er forsvundet.
– For helvedet, jeg slår ham ihjel, den knægt!
– Roger! Slap af! Vent lige et øj… Begynder Francis at sige, men åbenbart er Roger stået op.
Han braser ind på Cyrils værelse.
Cyril sidder stadig væk på sin seng.
Rogers øjne står ud af hans ansigt. Han er bleg som selve døden.
– Stå op! siger han til Cyril.
Cyril står langsomt op.
Lussingen rammer Cyril på højre kind. Den er så voldsom at Cyril vælter og falder siddende på sin seng. Han beskytter sit ansigt med hænderne.
– Fjern dine hænder.
Cyril tør ikke.
– Fjern dine hænder ellers flår jeg øjnene ud af hovedet på dig! Råber Roger.
Cyril fjerner langsomt sine hænder.
En anden lussing, mægtigere end den første lander på samme kind og lægger Cyril på sengen.
På sit natbord har Cyril en nunchaku. Det er en kinesisk våben som har brugte da han dyrkede karate.
Den består af to stykker træ, lidt tykkere end en kosteskaft som er holdt sammen med en kæde eller en snor.
Cyrils nunchakus består ikke af runde træstykker, men af nogle som er savet til så de er sekskantede.
For anekdotens skyld skal man vide at den energi som en nunchaku udvikler er 150 joules mere end en fra en flashball. Den svarer til en eksplosion af 0,5 gram af TNT og det er den samme mængde energi som den udviklet af en kugle fra en colt M1911.
Roger tager fat i våbenet, holder i en af stangene og slår Cyril på nyrerne med den anden stang.
Cyril buer sig bagud imens han skriger af smerte.
– Hold kæft! Hold kæft! Hold så din kæft! Hold kæft for helvedet! råber Roger.
Roger fortsætter med at hamre på Cyrils ryg med nunchakuen imens at han gentager “hold kæft” for hver slag.
Francis flår døren af Cyrils soveværelse op:
– Roger! Du er sindssyg, mand! Hold op med det med det samme!
Roger vender sig om for at se på Francis og peger på ham med nunchakuen:
– Francis! Skrid!
Francis, med åbnet mund, ser på Roger nogen sekunder. Det han ser opfordrer ham åbenbart til at lukke døren igen og til at gå ud.
Roger fortsætter at tæske Cyril, denne gang med begge stænger af nunchakuen samlet. Han bliver ved med at slå på Cyrils ryg som, selv om han gør sit bedste for ikke at skrige, ikke kan lade være med at udstøde nogle smertensskrig.
Chantal åbner døren og træder ind i værelset:
– Roger, vær sød og slå ham ikke.
– Og du skrider! svarer Roger som skubber Chantal så voldsomt, at hun glider og falder. Hun rejser sig op igen og lukker døren.
Og Roger fortsætter med irettesættelsen.
Hvor længe?
Cyril aner det ikke. Men det lykkedes: Til sidst bliver Cyril stille.
Roger, udmattet, går ud af værelse, ikke uden at have udstødt et par insulter og trusler og lige før han går siger han:
– Jeg vil ikke se dig for mine øjne.
I flere dage efter det skal Cyril holde sig på flere meters afstand fra sin far. Han skal spise før at Roger kommer hjem og vil gå på sit værelse for at sikre sig at, Roger ikke kommer til at se den formastelige.
Når Roger og Francis er gået i natklub, henter Liliane ham.
– Kom og spis, Cyril.
– I stilhed, går Cyril i køkkenet. Chantal er i stuen. Hun ser på ham komme forbi uden at sige et ord.
– Må jeg lige se din ryg? spørger Liliane.
Cyril tager sin T-shirt af imens han piver sagte af smerte.
Ryggen er stribet fra nakken og til nyrerne. Der er flere hæmatome. Nogle af disse har eksploderet og blodet er tørret ind i T-shirt’en. Det er er det, som gjorde ondt da han tog den af.
Cyril kan ikke løfte armene højere end midt på kroppen.
Han kan høre Liliane mumle noget utydeligt på en bebrejdende tone imens hun renser hans sår. Cyril har nogle små spjæt når hun rammer de mest følsomme steder.
Nunchaku-slagene har åbenbart flyttet to ryghvirvler mellem Cyrils skulderblade. Dette vil give ham fysiske smerter, hovedpine og andre gener resten af livet.
Men endda det har ikke ændret Cyrils adfærd i skolen.
Når han ankommer på skolen om onsdagen for matematiklærerens eftersidning, giver vagten ham en lap papir med det arbejde, han skal udføre under sine 4 timers eftersidning.
Stil: Hvad er uforskammethed? Skriv mindst fire sider.
Pfff! Typisk matematiklærer! Ud af stand til at give et interessant emne. Men okay, det er rimelig heldig, fordi ellers plejer matematiklæreren at give matematiske opgaver for.
Men han har fundet ud af, at hvis han giver matematiske opgaver, skriver Cyril hvad som helst og så laver han noget andet resten af tiden.
Cyril tænker lidt på emnet: Uforskammethed … Lad mig se …
Han skriver at uforskammethed ikke er en objektiv målestok, men yderst subjektiv. Det er et udtryk der ofte bliver brugt for at få de, man ikke er enige med, til at tie stille. Det er en form for tankekontrol.
Det er især brugt af folk som kun har lidt intelligens og lidt selvtillid og som ikke tåler uenighed med andre og ikke tåler at blive sagt imod. I det tilfælde, vil man anklage den anden for at være en “problematik person” eller “uforskammet”.
Cyril skriver seks sider.
Hvilket giver ham en ekstra eftersidning for den næste onsdag. Og denne gang giver matematiklæreren ham en matematisk opgave at løse …
Uanset hvad, skoleåret slutter og det er allerede blevet bestemt: Cyril skal gå 7. klassen om.
Henrik V Blunck siger:
Ens hjerte bløder når jeg læser dette igen her flere år efter jeg læste det på fransk.
Sikke en barndom! Det som for andre er tryghed i faste rammer var et rent helvede for dit vedkommende.
Det er et kæmpe mirakel, du ikke endte som bandeleder i stedet. 🙂
cylle siger:
Tak, Henrik 🙂
Ja, det har været ret barsk. Jeg kan huske at jeg endda viste min ryg i skolen. Den var helt hævet og blå og sort.
Det reagerede ingen på fordi jeg var jo sådan en “umulig unge”. Gad vide om den slags ville gå i dag?
Tak for din kommentar. 🙂
Henrik V Blunck siger:
Her 21 år efter revselsesretten blev ophævet her i landet, så virker det i hvert fald endnu voldsommere.
Dog må jeg give dig ret. Tendensen i det franske skolesystem var barskere. Antonio (en spansk dreng) fik sig da et par gange en flyvende lussing og en af de karftigere drenge (Hade) fik en endefuld alene fordi M. Agostini mente, at han var for langsom til at trække fødderne til sig da han skulle igennem gangen ude foran klasselokalerne. Der har stensikkert været flere hændelser, og tendensen var helt klart det man her i landet ellers ville sammenligne med kæft-trit-og-retning i militæret.
Sjovt nok mødte vi en gang i 90’erne en underviser i en lokal Obs! (kaldet Kvickly i dag) i City 2, og min søster kunne – selvom hun ikke forstod selve sproget – godt høre, at der var en helt anden tone omgærdet af respekt da han og jeg kort vekslede et par høfligheder. Jeg har aldrig haft uoverensstemmelser med nogen af underviserne, men jeg erkender, at vi alle kendte vores plads dengang, fordi der var en helt anden tone.
Det var lidt af et kulturchok da jeg få uger efter jeg var skiftet til det danske skolesystem (for at tage 9. klassetrin) var på praktikdag på Amtsgymnasiet i Roskilde. Hvis vi NOGENSINDE havde opført os som eleverne i den ene spansktime, så havde der været kollektiv udsmidning af elever den dag…
cylle siger:
Ja. Det har altid været barsk i de franske skoler (i hvert fald sammenlignet med de danske) og da vi flyttede til Frankrig, i 2000, så var der sandelig også flere regler og systemer i skolen end det børnene kendte fra Danmark.
Og sjovt nok så endte det med at, efter et år i skolen, Danni, som ellers var elendig til dansk, blev nr. 2 i klassen i fransk. Så system kan være godt.
Faktisk blev jeg ikke slået af lærere undtagen ham, fjolset da jeg var i CM2 (femte klasse for de, der ikke er bekendte med systemet :)).
Min far var ret sindssyg. Han slog utrolig hårdt og skrig af smerte gjorde han endnu mere ophidset så det gik lynhurtigt op i en opadgående spiral da han først gik i gang. Man har stadig revselsesret i Frankrig den dag i dag, i øvrigt og jeg synes, man skal have det, men det min far gjorde havde ikke med revselse at gøre. Og så slog han gerne med noget i hånden: Belt, som oftest… Her var nunchakuen desværre lige ved siden af på mit natbord.