Category Archives for Der var engang

Opskriften på en ensom død

Bernard Malka - 30/06-2014

Bernard Malka - 30/06-2014

(11/12-2017) - Klokken var 10:48 onsdag den 29. november 2017 da mappen, hvor mails fra min onkel Christian ankommer, lyste op.

Min onkel Christian er dobbelt min onkel siden han er min morbror og har været gift med min faster. Desuden er vi næsten brødre. Han er kun 11 år ældre end mig, og da jeg blev fjernet fra min mor, boede jeg hos min mormor, og side om side med Christian fra jeg var ca. tre år gammel til jeg blev ca. otte år gammel.

Jeg havde endnu ikke læst mailen, men jeg vidste, hvad den indeholdte. Man kan ofte mærke den slags ting. Det kan jeg, i hvert fald.

Jeg åbnede mappen og så emnet på mailen: Dødsfald.

Teksten, i sin enkelthed var: "Goddag Cyril, du ved det nok allerede? Din far er død i løbet af sidste nat."

Jeg fik et lille stik i hjertet. Den varede nogle sekunder. Så var den væk.

Jeg havde ikke talt med min far in 21 eller 22 år. Siden 1996.

Før jeg går videre, vil jeg gøre læseren klar over, at der kommer rimelige personlige ting her. Dels fordi jeg kender trods alt en del mennesker i Danmark, som kunne være interesseret, dels fordi jeg har børn i Danmark, som måske vil være interesseret og dels fordi nogle mennesker i Danmark også har kendt min far siden han kom trods alt nogle gange til landet. Hvis det ikke interesserer dig at vide mere om fortiden, bør du springe fra nu.

Hvis du stadig er med, så... Her kommer det:

Læs videre ...

Belmer Sagaen

Celestin

Der er også spansk blod i min mors familie!

Min mormors mor, Victorine, hed før hun blev gift, “Victorine Guidez”. Hun blev født i 1892 og døde i 1986. Hun var datter af Cyriak Guidez og Marie Bataille.

Hendes far var spanier og kom til Frankrig for at arbejde. De havde en væveri i byen Armantière, i nordfrankrig.

Det var åbenbart nogle spaniere som ikke kom hele vejen op til Danmark men stoppede ved den nordlige del af Frankrig, hvor der stadig var meget arbejde denne gang. Nordfrankrig havde kulminer og derfor et rigt industriliv og butikker.

Jeg har kendt alle mine oldeforældre på min mors side. Det vil sige at jeg kendte Celestin, som man kaldte for “Bedste Tintin” og Victorine, som vi kaldte for “Bedste Torine”. Det er Bedste Tintin som lærte mig at spille kort, da jeg var ganske lille.

Han manglede en finger og havde en stiv ben. Souvenir fra første verdenskrig. Den meste morderiske krig i Europa. Bedste Tintin har aldrig regnet anden verdenskrig for noget som helst. Det var jo “besættelse” og ikke direkte krig. Allerede dengang mente Bedste Tintin at “mænd ikke længere var mænd”, at havde han været 20 så var prøjserne nok blevet smidt tilbage på den anden side af rhinen, hvor de nu hørte til.

Han var yngre end sin kone, men sådan var de fleste par i denne generation. Da langt de fleste mænd var blevet slået ihjel i krigen, var de mænd, der var tilbage enten yngre eller meget, meget ældre end kvinderne.

Læs videre …

Malka sagaen

Min fars fætter, Didier Nebot, har skrevet en historisk roman bygget over vores families saga “Le chemin de l’exil” (eksilens vej).

Historien tager sin begyndelse i 1391, i Toledo, Spanien, hvor flere tusinde jøder blev massakreret af de kristne. I 1492 blev jøderne smidt ud af Spanien og i 1493 ankom David til Afrikas nordkyst. Familien Malka ankom i Marokko og flyttede videre, jeg ved ikke hvornår, til Algeriet, hvor min farfar og min far blev født.

Nogle af de ældste dokumenter, jeg har om denne gren af familien er her:

Jacob MalkaHan var rabbiner i Algeriet og vist ikke til at spøge med. Han var ret voldelig over for børnene, der skulle lære hebraisk, og havde desværre et alkohol problem. Han var ofte påvirket af spiritus, og derfor kiksede han en del af de omskærelser han skulle foretage sig.Her er Jakob Malka. Det er min farfars far.

Om ham, ved jeg stort set intet. Min farfar talte ikke så meget om sin far og mor. Det var heller ikke moderne dengang at tale om sine forældre. Men fakta er, at ingen af hans børn fortsatte hans hverv (hvilket ellers var traditioner i jødiske familier dengang) og at min farfar, for eksempel, end ikke kunne tale hebraisk.

Jeg har fået fortalt af min farfar, at hans farfar (altså Jacob Malkas far), var en meget god, kærlig og højt respekteret rabbin i Marokko. Han siges at være blevet begravet på stranden (han elskede havet) og historien siger, at når havet stiger (hvilket ikke er af meget, vi taler om middelhavet), så røret havets vand ikke oldefaderens grav.

Endda de Arabere, der boede i området, når de kom forbi, gav et hurtigt kys i retning af graven.

Hvor meget af det passer? Hvor er denne grav? Det ved jeg ikke, men det er ikke desto mindre en spændende fortælling.

Læs videre …

>