Whoa, Black Betty (bam-ba-lam)
Whoa, Black Betty (bam-ba-lam)
Black Betty had a child (bam-ba-lam)
The damn thing gone wild (bam-ba-lam)
(Ram Jam – 1978)
I maj 1978 skaber den japanske firma JVC den første bærbarvideo-optagelsessystem i verden. Det er i VHS-systemet.
Altså … Bærbar og bærbar!
Systemet består af en kolostor videokamera og af en videobåndoptager næsten lige så stor som stue-videomaskinen.
Den ”bærbare” udgave vejer mere end otte kilo og bliver leveret i en lædertaske med en rem som man har hængende på den ene skulder. Den anden skulder holder man kameraen på.
Roger skynder sig at købe dette nye system sammen med flere ekstra batterier. Fordi disse batterier, selv om de er større end en cigaretkarton (men meget tungere) holder kun i en halv time.
Udover den bærbare system køber Roger også en videomaskine for stuen. Det hele koster ham ca. 25.000 Francs (ca. 28.000 Kr.).
Til sammenligning, i 1978, var mindstelønnen i Frankrig 20.508 Francs… årligt.
Roger gav sig selv den gave især på grund af sommerferien. Fordi i år, den 24. august, vil Raphaël komme og fejre sin tredje fødselsdag hjemme hos sin far i Dinan.
Roger vil kunne filme alt det her og det vil forevige denne fantastiske begivenhed.
Kort før Chantal og Raphaël ankomst, forsvinder Martine og Nicolas. Gensidig enighed? Blev hun sparket ud endnu en gang? Cyril ved det ikke.
Chantal og Raphaël bor hos Chantals bror, Francis.
Cyril ser dem ikke meget imens de er her. Han holder sig på afstand.
Om aftenen den 24. august er der dækket bord i stuen. Der bliver serveret en udsøgt middag og Raphaël bliver oversvømmet af gaver.
Roger filmer lidt middagen, men ikke meget. Han holder batteriet for at filme når hans søn vil puste lysene og åbne de mange gaver.
Når middagen er færdig tager Chantal Raphaël på knæerne og Roger siger:
– Vent lige lidt før kagen. Vent lidt, så kan jeg filme.
Han piller lidt ved videomaskinen og videokameraet, tager
kameraet på skulderen og begynder at filme:
– Ja! Så er det i gang. Nu kan du!
– Det er i dag Raphaëls fødselsdag, hurra! Hurra! Hurra!… synger allesammen i kor.
Kagen ankommer på bordet imens alle synger og Raphaël ler.
Så puster Raphaël de tre stearinlys som står midt på kagen. Roger, helt glad, filmer.
Chantal taler til Raphaël med en blidt men meget tydelig stemme som lyder falsk sødt:
– Har du set, Raphaël, den flotte kage din far har købt til dig? Ikke også, min baby? Han er sød, din far, er han ikke? Har du set hvor sødt han er? Han vil da ikke kunne finde på at købe sådan en flot kage til luderens søn, ikke også, Raphaël? Luderen er da ikke engang her, ikke også, min søn?
Roger ler.
– Ja, kan du se, Raphaël, luderen, hun vil ikke se din fødselsdag på denne film, kan du se, min søn. Kom Raphaël, åbn dine gaver. Begynd med den, min skat.
Roger er nu næsten knækket sammen af grin.
Raphaël åbner med besvær, men hjulpet af sin mor, sin første gave.
– Ååååh, hvor er det smukt! Kan du se, det har din far givet dig. Luderens søn får ikke sådanne fine gaver fordi ludere kan ikke finde gode mænd. De kan kun snuppe andres mænd, disse ludere.
Roger ler så meget så tårene triller.
Chantal fortsætter sådan imens at Raphaël åbner gave efter gave. Roger, stadig grinende, er nødt til at skifte batterier under gavåbningen.
Cyril ser scenen uden at le. Hans blik går fra Chantal som smiler kun med munden imens hun taler til Raphaël som, frenetisk, åbner gave efter gave og hans far som ler som en vanvittig.
Kagen bliver klistret i munden på ham og han har det svært ved at sluge.
Når de når den sidste gave, lader Roger som om han bliver alvorlig og siger til Chantal med en slet skjult smil:
– Okay, Chantal, nu er det godt. Så er det nok.
– Hvorfor det? Kan du ikke lide når jeg taler om din luder?
Og så starter latteren igen.
Optagelsen slutter.
– Okay, jeg er træt. Jeg går i seng. Godnat allesammen.
Cyril kysser alle godnat før han går på sit værelse.
I hans tallerken er der over det halve af kagen tilbage.
Han går i seng, tager en San-Antonio-bog (krimi), men kan ikke koncentrere sig.
Han forstår ikke sin fars reaktion.
Hvorfor lod han hende snakke? Hvad syntes han var så ustyrlig morsomt ved at en kvinde håner den kvinde han siger han elsker? Hvorfor har han ikke sagt noget? For at undgå skænderier? Måske …
Men hvorfor grine, så? Det er især det, han ikke forstår.
Cyril har flere kærester og selv om han ikke nødvendigvis har dybe følelser for dem allesammen, har han aldrig ladet nogen håne nogen af sine kærester.
Så hvorfor lader Roger den slags ting ske?
Især at Roger påstår at han elsker meget Martine: ”Jeg har kun elsket to kvinder” havde han sagt til Martine, ”Lucienne, Cyrils mor, og dig. Mit ægteskab med Lucienne var af kærlighed. Med Chantal, var det kun fordi det var fornuftigt.”
Så hvorfor denne reaktion? Hvorfor har han ikke sagt noget? Hvorfor denne idiotiske latter?
Cyril forsøger at forstå og især, forsøger han at finde en forklaring fordi de ord der kommer til ham er ”fejhed”, ”hykleri” og andre af samme slags.
Derfor skal der være en anden forklaring. Det må der være. Hans far kan ikke være fej eller hykler …
Cyril kan høre fra lydene der kommer dernedefra, at alle ser ud til at more sig.
– Så, Cyril ? Hvad kunne du tænke dig til din fødselsdag?
– Øh … Det er lidt dyrt.
– Hvad er det?
– Jeg kunne godt tænke mig en kvartsur. De har nogle Timex i BHV.
– Okay, så når du kommer hjem fra skolen, kom forbi butikken så går vi der sammen.
– Tusind tak, Martine! Du er super!
Cyril giver hende en smækkys på kinden og skynder sig i skole. Han går ud fra princippet at hvis han skynder sig derude, vil tiden gå hurtigere og så vil han være hjem hurtigere.
Når han kommer hjem fra skolen går Cyril forbi butikken for at hente Martine og de går begge til BHV mens de taler og ler.
BHV er forbundet med dårlige minder for Cyril og det er første gang han kommer her tilbage siden den tyverisag.
Heldigvis er smykker og ure i stuen, ikke på første sal hvor man kunne finde Silly-Putty engang.
– Se ! Dette her er ikke dårligt, siger Cyril mens han peger på et ur.
– Ja, men jeg synes, det er lige lovlig stort. Du ved, du er tynd og hvis du har sådan et stort ur på, kan det se underlig ud. Hvis du vil, skal jeg nok købe det til dig, naturligvis, men … Se! Det her for eksempel, det tror jeg ville være mere din stil. Det er mere diskret. Det andet ser mere blæret ud.
– Ja, det er mindre, men det er også dyrere.
– Ikke ret meget dyrere. Og du ved, et ur, det ser man på flere gange om dagen i årevis, så du skal kunne lide, hvad du ser på. Så hvis du foretrækker det andet, tager vi det bare.
– Nej, jeg tror, du har ret.
Og på den måde får Cyril et flot Timex LCD-kvartsur. Man kan se klokkeslettet og minutterne. Hvis man trykker på en af de to knapper, kan man se datoen og en tryk mere og man kan se sekunderne.
Den anden knap får skærmen til at lyse så man kan læse hvad klokken er når der er mørkt.
Den aften har Martine lavet en god middag og en fødselsdagskage.
Cyril er lykkelig.
Roger siger at han synes, at Martine har været meget sød af at købe så flot en gave til nogen som ikke laver en skid i skolen. Så går han foran fjernsyn med sin Ricard for at se nyhederne. Som sædvandligt vil han komme forbi for at sluge maden før filmen.
Derudover har Cyrils mor sendt et postkort til ham.
Om aftenen, på sit værelse, ser Cyril hvad klokken er på sit ur hver 30. sekund før han falder i søvn med et smil på læberne.
