Gonna take a trip to lonesome town
Gonna stay at Heartbreak Hotel
A fool such as I
(Eruption – 1978)
Martine og Cyril sidder ansigt til ansigt i stilhed ved det runde hvide bord i køkkenet. Roger er gået ned til butikken for at ordne regnskab. Opvasken er færdig og huset er stille.
Roger har talt grinende om den tre dages rejse til London. Han udspredte sig om venstre vigepligt og omvendte rundkørsler samt nogle anekdoter om hans stærk arabisk accent på engelsk og om at de engelske kvinder er meget grimme.
Nej, de er ikke sejlet via Southampton, men ”Porsmoof” (Portsmouth).
I det mindste er han tilbage fra den rejse i meget godt humør.
– Så? Martine? Hvordan var det?
– Du milde! Hvis du bare vidste! Du kan ikke forestille dig det! Det var en fabrik. Det var frygteligt. Ganske enkelt frygteligt!
Martines øjne er fyldte med tårer.
Det hele begyndte nogle måneder siden.
Den dag, Martine gav til Cyril den halv pakke Rothmans Blue som hun havde tilbage.
– Her, Cyril. Tag dem. Det er til dig.
– Waoh! Super! Tak, Martine. Det er sødt! Skal du til at holde op med at ryge?
– Nej, men jeg kan ganske enkelt ikke ryge når jeg er gravid. Jeg får det dårligt.
– Dårligt?
– Ja. Det må være en fysisk reaktion. Det var det samme med Nicolas. Jeg vidste jeg var blevet gravid ganske enkelt fordi jeg kunne ikke ryge mere. Det var det første tegn.
– Ja. Det var da underl… Jamen hør … Er du da gravid?
– Ja. Det skulle man tro.
– Men … Øh … Jeg troede, du tog P-pillen?
– Ja, men jeg må være gået glip af en eller to …
– Og hvad siger far til det?
– Ja … Han er ikke vild med idéen …
Martine har altid villet have et barn med Roger. Hun har i hvert fald talt en del om det til Cyril, så man kan formode, at hun har snakket en del med Roger om det også.
Men han har aldrig været vild med idée. Selv om han taler meget om at få sig en lille pige.
Han har (officielt) fået to børn, to drenge, Cyril og Raphaël, men han er vild med små piger. Han forvandles til en retarderet teenager når han taler til Francis’ og Lilianes døtre, Isabelle og Corinne, og han ønsker sig brændende en lille pige.
Så måske denne gang?
– Jamen jeg troede, at han ville gerne have en lille pige?
– Ja. Nemlig.
– Jamen … Æh … Før man kan få en lille pige, skal man jo blive gravid, det er lidt af en betingelse for det hele.
– Ja, det er rigtigt, men det er ikke det rigtige tidspunkt, siger han. Butikken går ikke godt nok. Vi skal nok lukke Saint-Cast sommerbutikken og han kan nok ikke beholde butikken i Rennes. Og Time 2000 her kan ikke trække de andre økonomisk op. Det er ikke tidspunktet, siger han.
– Tjaeh … Set på den måde er det vel aldrig tidspunktet til at få børn.
Martine forbliver stille.
Efter de første par uger er beslutningen taget: Roger vil ikke have børn. I hvert fald, ikke lige nu og Martine skal få sig en abort.
Martine ser ikke ud til at have det særlig godt.
Roger har en lægeleksikon (som hedder ”Le Médical”). Der er tale om to eller tre meget tykke hvide bøger med ”Le Médical” graveret i røde bogstaver på kanten.
Martine bladrer og ser på billeder af fostre.
– For Søren, da ! Se ! Cyril! Fosteret begynder at have ører, øjenlåge og lemmer. Det bevæger sig … Det er en baby.
Cyril ser på det sort og hvidt billede som han synes især ligner en øgle. Han kan ikke rigtigt se en baby i det her, men Martine ser det godt.
Hun bliver ved med at bladre i ”Le Médical” altimens hun mumler. Hun læser den tekst ved hvert billede.
– Utroligt! Se her, Cyril, man kan få en abort helt ud til tolvte uge … I den alder, sutter det på tommelfingeren! Det er mord! Hverken mere eller mindre!
Har Martine gjort modstand? Eller nøjedes hun med ikke at gøre noget for at få afbrudt den graviditet idet hun udmærkede vidste, at Roger ikke vil tage de nødvendige skridt hos lægen m.m. for at få sat gang i det?
I hvert fald er tiden gået.
Hurtigt.
Og meget snart efter så var den lovlige dato for at kunne få foretaget abort i Frankrig forbi.
Efter denne dato forekom Martine mere afslappet. Som om hun kunne endelig nyde sin graviditet.
Åbenbart har Roger fået fundet oplysninger og fandt ud af, at det var muligt at få lavet abort i England indtil den 24. uge (af graviditet, altså på et foster på nogenlunde 22 uger).
De thar taget nogle uger at forberede det hele: Pas, papirer, reservering og en masse andre ting. Og så kørte de begge to væk. Martine gav indtryk af, at hun blev kørt til skafottet.
De var væk i tre dage. En dag for at køre dér, en dag for operationen og en dag for at køre hjem.
… Via ”Porsmoof”.
Når Martine kommer tilbage er hun bleg og hun har det meget skidt. Roger er lige præcis som han plejer. Fuldstændigt upåvirket.
– De bruger en støvsuger, Cyril. Og sygeplejerskerne behandler dig som var du en lort. Det er en abortfabrik og de er tydeligvis ligeglad med patienterne. Især os som kommer fra udlandet og ikke taler sproget. Aldrig har man behandlet mig sådan. Aldrig. Som om jeg var en beskidt plet, Cyril. Som en beskidt plet.
Martine græder.
Cyril har lyst til at tage hende i sine arme og kysse hende, men han er blevet for gammel til den slags. Han føler sig lidt blokere.
Magtesløst ser han Martine græde. Han vil så gerne finde ordene, men de kommer ikke. Selv om … Selv om Martine nok ikke har brug for ord i øjeblikket, men for en øre.
… Porsmoof …
Hvor hylemorsomt !
– Skal du have en kaffe mere, Martine?
– Ja, tak, Cyril, det er sødt af dig.
Cyril, i stilhed, sætter en kasserole vand over.
Grædende, Martine tager en cigaret.
