​Tu n’savais pas pauvre de toi qu’il y a du Mr Hyde en moi.
(Philippe Chatel – 1978)

Stakkels dig, du vidste ikke, at der var noget Mr. Hyde I mig. (Philippe Chatel – 1978)

 

Cyril er lærling i elektronik. Han går på CFA (Centre de Formation des Apprentis – Lærlingenes formationscenter) i Rennes en uge hver måned fra om mandagen til om fredagen.

Eftersom han bor 50 km derfra, i Dinan, kan han ikke komme hjem hver aften men bliver i Rennes.

Der er flere steder hvor lærlingene kan sove om aftenen i Rennes. Det kan enten være ”Gros Malhon”, som befinder sig … Gros Malhon-gade: En stor sovesal til 15 personer på øverste sal, fælles brusebad og en spisesal hvor man kan spise morgen og aften. Det hele i en lidt faldefærdig bygning.

Morgen- og aftensmad er indbefattet i prisen.

Der er en bus som kører frem og tilbage fra CFA og igennem byen og som stopper i nærheden af Gros Malhon.

Så er der Champ-de-Mars. Et mere centralt sted tæt på stationen. Man finder små værelser til to personer med badeværelse og wc. Det er lidt dyrere end Gros Malhon og måltiderne er ikke inkluderede. Dog er der universitetrestauranten ved siden af og det er ret billigt (og man kan tage lige så mange gange af retterne som man vil). Bussen fra CFA stopper også i nærheden af Champ-de-Mars.

Endeligt er der ”ungdomskroen”. Nogle værelser som indbefatter to, fire eller seks senge, brusebad og wc på gangen og en spisesal med morgenmad og aftensmad for et beskedent beløb.

Cyril har problemer i CFA’en. Han kan ikke med de fleste andre elever.

I hans klasse, elektroteknikerne, det går an. Og sammen med fotograferne går det også godt. Man kan tale om interessante emner. Men for hvad de andre angår, han har det som om han er faldet i en skole for retarderede.

Den meste udviklet form for samtale de andre har er om fodbold, som er noget der vitterligt ikke interesserer ham spor.

Cyril er den eneste som har så mange badges på sin sweater og på sin jakke: Genesisk, Pink Floyd, Patti Smith, R.E.M, Black Sabbath, Iron Maiden, Judas Priest, Nina Hagen … Bands som er ukendt for langt de fleste i CFA’en. Derfor forekommer han dem mærkeligt.

Han har langt, sort krøllet hår og når han ikke er hjemme, har han en ørering. Han har ikke endnu fået hul i øret så det er en ørering som er klipset på og som han fjerner når han kommer hjem eller går på arbejde.

Den slags er langt fra at være på mode endnu.

Mange tror, at han har makeup på øjnene da hans lange sorte øjenvipper reflekterer på hans underste øjenlåg og det ser ud som en sort streg. Derfor tror mange at han tager rimmel på og, eller streg.

På grund af sit udseende er han nemt bemærket i en skole hvor de fleste elever er korthårede, har falske blå cowboybukser og ternede skjorter.

Derfor bliver han jævnligt kaldt for ”bøsseka’l” og tingene er blevet voldsomme op til flere gange. Cyril har ommøbleret op til flere ansigter. Det med ”ikke at turde slå for ikke at gøre ondt” er en tid der ikke eksisterer længere.

Cyril arbejder hos Orchevel fra tirsdag til lørdag (begge dage inkluderede) fra 09:00 til 19:00.

Når han er på CFA, en uge om måneden, er han der fra mandag morgen til fredag aften. Så ugen før CFA og selve CFA’ens uge er ret lange.

Han er hos Orchevel fra tirsdag til lørdag. Så har han fri søndag. Han kører for Rennes mandag morgen, går til skole fra mandag til fredag, kommer hjem fredag aften og går på arbejde hos Orchevel lørdag morgen indtil lørdag aften.

Hver måned, når han får løn, giver han sin løn til sin far som giver ham lommepenge og et lille beløb for at betale transport, frokost og husly i Gros Malhon som er den billigste af dem alle.

Rent faktisk, når transporten og Gros Malhon er betalte, har Cyril som regel ikke nok for frokost. Eftersom han også ryger, springer han som oftest frokost over og nøjes med morgenmad og aftensmad i Gros Malhon.

Om aftenen går han med vennerne i byen. Nogle gange for at tage en kop kaffe eller for at spille fransk billard i et spillesal i nærheden.

Skolen starter klokken 08:00 og bussen kører dem klokken 07:00. Derfor skal Cyril stå meget tidligere op end sædvanligt.

Han står op omkring klokken 06:00 efter at have sovet dårligt. Fordi sove sammen med 14 andre personer som taler, hoster, prutter, larmer, kommer hjem midt om natten og tænder for lyset i loftet uden at tænke på andre … Det er ikke ligefrem et godt hvil, man får sig.

Dagene er trættende da det er en helt anden rytme.

Han kommer hjem til Dinan først på aftenen om fredagen, udmattet af togturen og han skal på arbejde dagen efter hos Orchevel.

Klart nok, om morgenen om lørdagen, er han udmattet og han har sorte rande under øjnene. Hans far er overbevist om at det er fordi ”han går på fest” hele dagen og hele aftenen når han er i Rennes. Cyril benægter det, naturligvis, men Roger er overbevist. Det betyder så bare, at Cyril lyver.

Martine har advaret ham mere end en gang:

– Pas på, Cyril, din far har flere gange sagt, at han vil komme på overraskelsesbesøg en dag for at se, hvad du laver siden du kommer hjem i denne tilstand. Hvis han fanger dig, får du dig en ordentlige røvfuld.

– Jamen vent lidt, Martine! Jeg lover dig, jeg laver intet forkert. Det værste jeg har gjort, har været at tage mig en kop kaffe med vennerne eller et spil billard.

Martine ser ikke overbevist ud, men hun siger intet.

Orchevel har lukket hele dagen om mandagen, men Time 2000 er åbnet mandag eftermiddag, selv om der ikke kommer mange mennesker.

Roger har bestemt at Cyril skulle gå og arbejde på Time 2000 om mandagen om eftermiddagen i stedet for ”at sidde på sin røv og ikke lave noget andet end at lytte til sin narkomansmusik på sit værelse!”

Den tredje mandag eftermiddag Cyril dukker op i Time 2000, spørger Martine ham:

– Hvad laver du her, Cyril?

– Tjaeh, det kan du se, jeg kommer for at arbejde.

– Nej men vent lige lidt! Du har da arbejdet din arbejdsuge hos Orchevel. Der er ingen grund til, at du også skal arbejde her om mandag eftermiddagen. Gå bare hjem, jeg vil tale med din far.

Cyril ved ikke, hvad der blev sagt. Åbenbart nok så hans far fyrede en sarkastisk bemærkning om Cyrils fagforening, men der er i hvert fald ikke været tale om at Cyril skulle arbejde i Time 2000 på sine fridage mere.

– Far, kunne du give mig lidt flere penge for min uge i Rennes?

– Hvorfor det? Det jeg giver dig, er mere end rigeligt.

– Ikke rigtigt. Der er næsten ikke noget til frokost og derudover, så vil jeg ikke til Gros Malhon længere. Jeg vil gå på Champ-de-Mars og dér er måltiderne ikke indbefattede.

– Det behøver du ikke. Gros Malhon er udmærket.

– Nej, Gros Malhon er noget lort. Det er en stor sovesal fyldt med bondeknolde, der er larmende, jeg sover ikke godt og jeg kan ikke lide det sted.

– Vent du bare til at du skal i hæren, det er meget værre. Når jeg var i hæren, var det også store sovesale og vi sov fint. Der kan ikke være tale om, at jeg giver dig flere penge. Du får mere end rigeligt.

Fra den kommende uge i CFA begynder Cyril at sove i Champ-de-Mars.

Naturligvis har han ikke penge nok for både cigaretter, morgenmad, frokost og aftensmad. Han nøjes så med aftensmaden i universitetsrestauranten og i det mindste, så kan han sove om natten.

Nogle gange kan han fjerne en pengeseddel i sin fars taske. Så kan han tage mere end et måltid om dagen og han kan komme ud med vennerne fra tid til andet.

I hans fars kontor, i butikken, på hylden, har Roger en masse pengesedler i en rød plastiktaske. Han tager jævnligt penge ud fra den taske som han alligevel uddeler jævnligt af til Francis’ døtre og andet. Han vil nok ikke bemærke hvis der mangler en eller to fra tid til andet.

Derfor, nogle gange, om morgenen, før at han skal på arbejde, sniger Cyril sig i sin fars kontor og han snupper en seddel i den magiske taske.

Han går stadig i Guenroc fredag og lørdag aften og kommer som regel hjem ved en 04:00 eller 04:30-tiden om morgen.

Florence og han er ikke sammen længere.

En dag fortalte Florence ham, at hun var gået ud med en anden og det har Cyril ikke accepteret. Han er ret knust fordi han holder meget af Florence og han troede, det var gensidigt.

De havde det godt sammen, der var aldrig skænderier eller problemer. Derfor ramte nyheden ham som lynet på en ko alene på en mark.

Det er først mange år senere, at han fik forklaringen: Han havde været den, Florence havde givet sin mødom til. Florences brødre fortalte det til forældrene som ikke kunne lide det og som forlangte af hende at hun skulle gøre det forbi med Cyril.

Florence havde derfor opfundet denne ”utroskab” da hun vidste udmærket at Cyril ikke vil acceptere det og vil bryde. Det var lige det, der var sket.

Men Cyril kender endnu ikke den forklaring.

På det tidspunkt føler han sig forrådt af den person han var knyttet til og som var en af de få positive punkter i hans liv.

Derfor er han blevet noget mere bitter og han lærer at bruge sit blik til at charme pigerne.

Han har bemærket at han nemt kunne tiltrække pigerne. Han danser relativt godt ska og heavy metal. Årene med klassisk dans og karate har givet ham godt styr på sine bevægelser og en vis elegance. Og han har hurtigt bemærket at det var nok at se på en bestemt måde på en pige for at hun skulle ende i hans arme.

Ja, ja … naturligvis er der også noget flirt, dansen, give et glas eller to og snakke lidt sammen.

Men han er rap i replikken, har en god sans for humor og eftersom han har læst og læser stadig meget, så kan han holde en samtale om ca. hvad som helst. Hvis den anden taler om et emne, han ikke kender, stiller han spørgsmål.

Mange.

Det er en tredobbelt vinderteknik: 1) Han lærer noget nyt og han kan lide at lære, 2) han ser interesseret ud (og det er han virkeligt) og 3) pigen holder selv det meste af samtalen, hvilket kun efterlader få blanke øjeblikke i samtalen. De få stilleperioder der er, fylder Cyril ud med flere spørgsmål.

I de tilfælde, hvor Cyril finder ud af, at pigen som han er i gang med at flirte med, er en tom æske uden samtale og med et begrænset intellekt, dropper han det.

Ingen interesse.

Han lader aldrig til at være en anden end det han er og han giver aldrig det indtryk af at være interesseret i en samtale hvis han ikke er det.

Cyril leder hverken efter kærlighed eller efter et fast forhold. Efter det, Florence har gjort til ham, vil han ikke knytte sig til nogen.

Derfor er alle de forhold noget som varer en aften eller to, højst en weekends tid. Efter den tid bryder han på mere eller mindre korrekt vis.

Det kommer han på hans humør og om hvordan hans uge har været. Han har jævnligt flere kærester i gang på en gang og han kan finde på at bryde med dem på en gang ved at give rendezvous samme sted, samme tid for at komme forbi med en hel tredje eller fjerde kæreste og ved at lade som om han ikke kender dem.

Også på det plan ”ikke at gøre andre ondt”, det er forbi. Hvorfor skulle han fortsætte med at være sød mod andre for at ende med at blive trådt på?

Forholdet med Hr. Orchevel, hans chef, er også blevet ret giftig.

Det startede med at Guy, Rogers bror, har inviteret familien til at tilbringe nytårsaften i Le Havre og Roger har spurgt Cyrils chef om at give ham en fridag inden nytår. Det har Hr. Orchevel nægtet: Der er meget travlt sidst på året, der er mange leveringer af fjernsyn, stereoanlæg, osv. derfor har han brug for Cyril.

– Jeg advarer dig, Roger, hvis Cyril ikke kommer til butikken, fyrer jeg ham.

– Det vil du da ikke gøre, Patrick! Du ved udmærket godt at det ikke er nok for at bryde en kontrakt.

Cyril er så kørt til Le Havre med Roger og Martine for festen. Nicolas, Martines søn, er på ferie hos sin far.

Når Cyril kommer tilbage på arbejde taler Hr. Orchevel til ham som om han er værdiløs. Han får ham til at lave en masse ydmygende arbejde og håner ham offentligt hver dag. Cyril er nu uduelig. Han forstår intet … Kort sagt, fra den ene dag til den anden er Cyril blevet til en katastrofe.

Cyril gør sit bedste men kan ikke gøre noget for at forbedre det. Uanset hvad han gør eller ikke gør, uanset hvad han siger, selv om han gør sit bedste, det ændrer absolut intet.

Dette vil være betingelserne han vil arbejde under i de to år, han vil være lærling.

To år kan være ret langt tid under disse betingelser.

 Så, når han finder ud af, at der ikke kan gøres noget for at ændre på det … Så kan det være lige meget!


Medio januar, kalder Roger Cyril ned på sit kontor.

Lige knap er Cyril trådt ind i Rogers kontor at han kan se, at han har sin aggressiv fjæs på.

Roger tager den røde plastiktaske frem som plejer at indeholde nogle hundredfrancsedler og nogle sølv femfrancmønter.

– Der var fire hundredfrancsedler i denne taske da jeg gik op i går aftes. Her til morgen er der kun tre tilbage. Hvad er der sket til den fjerde?

Cyril sluger sit spyt med besvær.

– Det … Det ved jeg ikke.

Forkert svar!

Knap er Cyril færdig med sin sætning, at han finder ud af, at det skulle han ikke have sagt. Desværre kan man ikke holde kæft med tilbagevirkende kraft …

Roger eksploderer. Han bliver ligbleg, hans øjne popper ud, han rejser sig op, giver lussinger til Cyril og råber:

– Du ved det ikke? Du ved det ikke? Hvad? Tror du da jeg er idiot? Din uduelige unge!

Han holder Cyril i håret med den ene hånd og slår med den anden. Han sparker ham og råber ukvemsord til ham. Han kaster ham fra højre og til venstre.

Eftersom kontordøren var åbnet på klem, ryger Cyril ind i den og døren og Cyril bliver spiddet på radiatortermostaten som var bag.

Cyril siger ikke et ord. Han skriger ikke. Han spænder tænderne og tager sit tæsk uden at sige noget som helst. Ingen grund til at hidse ham endnu mere op.

Når han er udmattet af at slå på ham, Roger, forpustet, spytter flere ukvemsord og beordrer den uduelige tyv til at kom op hjem igen.

– Og hold dig på afstand! Jeg vil ikke se dit grimme tyvfjæs for mine øjne i aften.

Uden et ord, mens han ser ned, Cyril kommer op igen. Han ryster.

Roger tænder en cigaret imens han betragter det hul Cyril har efterladt i døren.

I februar bestemmer Cyril sig: Han får hul i venstre øre.

Han har ikke spurgt sin far om lov eller noget som helst. Han er bare kommet hjem en aften med en lille gylden antiallergisk søm i venstre øre.

Roger eksploderede i råb og hån. Cyril blev kaldt for alt muligt og Roger har forudsagt ham en meget dyster fremtid: Uduelig, du bliver skraldemand, værdiløs, narkoman, han vil leve på gaden. Selv om han kunne have fået alt, men han bestilte ikke en skid i skolen … Det show varer nogle timer.

Så er der nogle sarkastiske bemærkninger i nogle dage og så ender Roger med at blive rolig igen.

Hans chef eksploderer også når han kan se Cyril komme ind tirsdag morgen:

– Hvad er det for noget i dit øre?

– Det er en søm.

– Fjern det her med det samme. Jeg vil ikke have en bøsse i min butik.

– Jeg er ikke bøsse. Desuden, for bøsserne, det er i højre øre, ikke i venstre.

– Jeg er pisseligeglad med det. Venstre eller højre, vil jeg ikke have bøsser i min butik. Så det fjerner du med det samme.

– Det kan jeg ikke. Det er en antiallergisk søm og for at undgå betændelse skal jeg beholde det på i en uge.

– Godt, du holder det i en uge og efter den uge, skal du fjerne det her.

Efter den første uge fjerner Cyril sømmen for at gå på arbejde og så tager han den på igen om aftenen, i weekenden og når han har ferie.

Så køber en (falsk) lille diamant som han putter i øret i stedet for sømmen.

Efter noget tid sker der at Cyril glemmer at fjerne sin diamant for at gå på arbejde. Han glemmer den en morgen hist og her, så en  dag hist og her … Efter nogle måneder, har han sin lille diamant i 24 timer i døgnet.

Meget senere, når han bliver gift, vil han købe en rigtig diamant. Han vil have sin diamant i øret indtil han bliver 50. Og den eneste årsag for hvilken han holder op med at have det er ganske enkelt fordi bagstykket (som er af billigt sølv da han har tabt originalen) irriterer ham for meget og, ved at klø sig, især om natten, har han været ved at miste den diamant flere gange.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen