Faites gaffe pour sûr
Les rêves cognent contre les murs
Attention futur!
(Yves Simon – 1979)
Pas på, det er sikkert
Drømme rammer murene
Pas på! Fremtid! (Yves Simon – 1979)
Roger rynker på øjenbrynene. Han læser det tykke anbefalet brev, han lige har modtaget:
”I henhold til artiklerne L.10 og L.16 af skatteprocedurerne (1), beder vi Dem om at sende til os forklaringer eller beviser som vi spurgte om angivelse af Deres indkomst for årene 1976 og 1977.
Dette inden for to måneder efter modtagelsesdatoen af dette brev.
Hvis De ikke svarer inden for denne tid, vil deres skattetræk blive anslået fra vores kontor [artikler L.69 og L.73 af skattelovgivningen].
Dette brev består af 12 sider inkluderet denne.
Venlig hilsen…”
Skattekontrollen var begyndt for butikken.
I årevis havde Roger haft dobbelt bogholderi for butikken. Det er uvist hvad der havde fået skattevæsenet på sporet af Time 2000. En faktura som ikke passede i bogholderi hos en af Rogers leverandører måske? Muligt.
Men der er gode chancer for at Roger blev anmeldt.
Det har Lucie fortalt senere til Cyril. Hun var en bogholder som Roger lige pludseligt ansatte på et tidspunkt.
Cyril så Lucie i en bar, nogle år senere og hun havde drukket pænt. Cyril benyttede sig af lejligheden til at tilbyde hen de et glas og til at få hende til at snakke.
– Ja, din far havde et bogholderi som så helt perfekt ud. Ifølge ham og ifølge det system, ser det ud til at det er fuldstændigt umuligt at snyde. Jeg sagde det til ham: Skattevæsenet vil finde det underligt. Hvorfor ikke holde en standard bogholderi? Hans system så alt for perfekt ud. Det forekom for perfekt for at være ærligt.
– Og så var han meget kendt i Dinan og i Saint-Malo. Han og hans svoger var altid ud i Ben’s Club. De ankom i deres store biler, bollede tydeligvis udenom da alle vidste, at de havde kone og børn. Og så brugte de en masse penge. Hver aften var det flere Champagne flasker som de bestilte. Og i en natklub som Ben’s … Det var rigtig mange penge. Så det er meget tænkeligt at nogen har anmeldt ham.
– Og den påstået ”fejlfri” bogholderi af din far har altså ikke holdt da skattevæsenet tjekkede det ud. De begyndte med at gennemgå hans butiks bogholderi med mikroskop og så fortsatte de med en VASFE (Vérification Approfondie de la Situation Fiscale d’Ensemble – En dybtgående tjek af skattesituation) og bagefter gik de gennem hans personlig økonomi.
I det brev han lige har modtaget forstår Roger at han er sat op til en VASFE.
”Undersøgelsen af Deres kassebeholdninger, ved undersøgelsen af balancen som De kan se afskrevet i tillæg 1 og 1b viser usammenhæng mellem:
– De midler De har brugt mellem den 01/01-1976 og den 31/12-1977 og
– de midler de har erklæret til os, De havde tjent i samme periode.
Disse tal peger på at der må have været en større indkomst end den, de har angivet.
I henhold til artiklerne L 16 og L 16A af skattelovgivningen bedes De berettige oprindelsen af denne uforklaret indkomst som er på …
I tilfældet hvor De ikke ser Dem i stand til at bevise oprindelsen af pågældende indkomst, vil De blive krævet skat af disse beløb i henholdt til ovennævnte artikler af skattelovgivningen.”
Dernæst følger sider hvor man kan se Rogers økonomi gennemgået.
Alt er dér: butikkernes husleje og alt det, som er indlysende, naturligvis, men også nogle mindre indlysende ting som huslejen for Chantals lejlighed.
Hver 14. dage kører Roger til Paris for at købe ind til butikken og for at se Raphaël og Chantal. Han kører hurtigt i sin BMW 525 og bruger en tankfuld benzin hver vej. Altså ca. 500 Franc. Blot i benzin bruger han mindst 1.000 Franc hver 14. dage plus de andre omkostninger. Så naturligvis stiller skattevæsenet sig spørgsmål.
Roger skal finde beviser som han ikke har.
Men okay … Han har to måneder til at finde en løsning. Man vil se på det senere. I øjeblikket, er han i store vanskeligheder med butikkerne. Han risikerer kæmpebøder og endda fængsel.
Og dengang ser hans far, Lucien, ikke ud til at vil hjælpe ham ud af denne situation. Beløbet er ganske enkelt for højt, synes han. Han har allerede givet penge til Roger. Mange gange og mange penge, og dengang kan Lucien altså ikke hjælpe. Det er for højt et beløb og Rogers arv samt en del af de andres arv ville forsvinde i det.
Roger er 36 år gammel. Han er en stor dreng og han skal selv tage ansvar for sine fejl.
Især at Lucien havde advaret ham imod at gøre den slags. Man skal ikke leve for flere penge end man har og man skal ikke smide om sig med penge. Det bliver altid bemærket og det fører kun til problemer. Denne gang skal Roger tage ansvaret og klare sig selv.
Men Roger giver ikke op og plager jævnligt sin far.
Men dengang holder Hr. Malka senior fast og bliver ved med at nægte at betale for sin yngste drengs fejltrin.
Atmosfæren som ikke var den mest spændende derhjemme bliver værre for Cyril. Roger tager gerne trykket af ved at plage den umulige søn.
Cyril lever nu næsten i en anden verden.
Han tager på arbejde i løbet af ugen. Kommer hjem til frokost: Han køber gerne lidt ind før han går hjem. Han køber færdigretter fra charcuteriet som er mellem Orchevel og Time 2000 (man spiser som regel færdiglavede retter til frokost) og brød som han køber lidt længere ned ad gaden. Så går han hjem og dækker bord.
Roger og Martine kommer op fra butikken. Alle spiser. Cyril hjælper Martine med at vaske op og så går han op for at ryge på hans værelse imens han hører musik fra sin lille kassettebåndoptager på hvilken han har indbygget en stik til høretelefoner, så han kan høre musik uden at hans far ved det.
Hvis Roger fik øje på båndoptageren, så ville denne blive knust eller solgt.
Så går han på arbejde indtil aftenen. Samme ting med indkøb og det sædvanlige scenario med aftensmaden: Man kalder på Roger i en halv time imens han drikker sine Ricard foran nyhederne. Han kommer løbende mens de er nået til vejrudsigten. Han sluger sin tallerkens indhold mens fjernsynet i baggrunden kører på vejrudsigten, reklamerne og præsentationen af aftenens program og hvis Martine brokker sig:
– Som du ved, skat, man skal spise for at leve og ikke leve for at spise. Jeg er ikke typen der bliver timer til bords!
– Jamen vent lidt, Roger, der er ikke tale om det, men du sluger det hele i et par minutter og så skrider du og lader os alene her som nogle andre idioter.
– Åh! Martine! Hold nu lige kæft, hva’?
Cyril, Martine og Nicolas spiser færdig og vasker op imens Roger ser film.
Cyril går som regel op på sit værelse for at læse og lytte musik indtil klokken slår midnat eller et om natten.
Fredag og lørdag aften går han på natklub, og det er ikke altid, det går lige godt.
– Sig mig lige engang, narrøv, du har lige skubbet til mig.
Cyril holder op med at danse.
– Det har jeg ikke lagt mærke til.
– Du kunne da sige undskyld!
– Undskyld hvis jeg har skubbet dig, det var ikke med vilje.
Og så fortsætter Cyril med at danse.
Men den anden vil ikke blive ved det. Han lægger sin hånd på Cyrils skulder og holder ham tilbage.
– Kom med, så skal vi snakke om det udenfor.
– Okay.
Cyril går foran.
Når han lige er kommet ud, Cyril går til højre og klistrer sig mod muren.
Han lader den anden gå ud og stoppe. Han kan ikke se, hvor Cyril er hen.
Med begge hænder flettede sammen som en kølle, slår Cyril ham i ryggen, lidt under skulderbladene. Luften bliver slået ud af lungerne af hans modstander som snubler.
Stadig bagfra, fejer Cyril den andens ben væk under ham.
Han falder.
Imens den anden er på jorden, sparker Cyril til ham. Han sparker, sparker og sparker igen.
Josselin som var gået ud for at se hvordan det gik, lægger en hånd på hans skulder.
– Okay, Malka, det er godt nok. Han har fået sin tæsk. Det er godt. Stop nu.
Men Cyril som ser alt igennem en rød tåget har slået tilt og fortsætter med at sparke.
– CYRIL, FOR HELVEDE, MAND! STOP!
Josselin har råbt og han tager fat i Cyril for at få ham væk. Cyril ryster.
– Fuck, mand! Er du skør eller hvad?
Cyril er tæt på at græde.
– Ja, jeg er skør! Vidste du det ikke? Jeg er skør, jeg er dum, jeg er nyttesløs. Jeg er ikke en skid værd og jeg er en stor lort. Ja, jeg er også skør. Er du glad, nu?
– Vent lige lidt. Det er ikke det, jeg ville sige. Det ved du godt, mand. Lad være med at flippe, mand. Det er bare mig.
Josselin lægger en hånd på Cyrils skulder.
– Jeg gav dig gerne en øl, men jeg regner med, at du ikke vil have det.
– Nej, du kan bare give en Cola.
– For fanden da, hvornår vil du opføre dig som en mand?
– Synes du det er viril at drikke sprut?
Josselin smiler.
– Hold da kæft, du er i godt humør i aften! Nej, jeg synes ikke det er virilt at drikke alkohol. Det er faktisk nærmest omvendt.
Josselin går til den anden fyr for at se på Cyrils håndværk. Man ser ikke så godt i mørket men det ser ud til at hans ansigt er kraftigt ommøbleret.
– Er du okay? Spørger Josselin venligt.
– Gå ad helvedet til din kræftidiot.
– Åh! Den køter gør stadig, svarer Josselin grinende. Okay, Malka, skal vi ind igen?
Josselin og Cyril går ind igen og Josselin skal til at danse. Cyril holder ham tilbage:
– Hvad med min Cola?
– Haha, mand. Du glemmer ikke så nemt, hvad?
Cyril danser ikke resten af aftenen. Han har ikke lyst. Desuden skulle han først også bruge mindst en halv time før han holdt op med at ryste og før hans hjerte fik en normal puls igen.
Og desuden har han ikke lyst til at more sig.
