​You can do it and you know that you can
There’s nothing to it – just go ahead
(Al Hudson – 1979)

Det er frokostpausen i CFA og Cyril benytter sig af lejligheden for at ryge nogle cigaretter og tale med fotograflærlingene. Det er de eneste han omgås sammen med de andre elektroteknikere.

Han er i gang med at tale med Frank når Emmanuelle ankommer. Hun er også fotograf.

En superbe pige på 175 høj. Hun dyrker sport og hendes krop er som en skulpturs. Hun går stolt, rank og frit. Hun har store lysebrune øjne som trækker over i det grønne og hun har været fotomodel i en årgang.

Hun nærmer sig for at tale til Frank når hendes blik falder på Cyril. Hun ser på ham og siger smilende til Cyril:

– Heeeeeeeej!

Cyril som er 100% inde i sin samtale med Frank bemærker hende ikke og fortsætter sin samtale som om intet var hændt.

Emmanuelle er rystet og Frank ved ikke rigtigt hvad han skal gøre af sig selv. Hans øjne får besvær med at blive ved med at se på Cyril og går fra Cyril til Emmanuelle imens han nøjes med at nikke.

Når Cyril er færdig siger han:

– Så er jeg smuttet! Vi ses!

Og han går uden at se i hendes retning.

Men hun giver ikke op og efter skolen, når Cyril sidder i bussen som kører ham til centrum, sparker hun sig vej til ham for at indlede samtalen. Hun begynder at tale med ham dér.

Og det er først dér, at Cyril lægger mærke til hende.

Så i løbet af samtale siger hun:

– Jeg skal til is-skøjtning i morgen med nogle veninder, du kan komme med, hvis du vil.

– Is-skøjtning? Det har jeg da aldrig gjort. Jeg vil splatte ud som en pandekage!

Emmanuelle ler.

– Nej, nej, bare roligt, det er meget nemt, og jeg skal nok vise dig det.

– Jeg vil tænke over det. Vi kan om ikke andet ser hinanden efter skole i morgen, så ser vi hvad der sker. Fordi mig … Spille Bambi på isen, det er ikke så meget min ting. Ah! Her er mit stoppested.

Emmanuelle har aldrig været så tæt på Cyril og nu hvor han skal stå op, er hun bange for at være højere end ham.

Pyha! Det er ikke tilfældet. Hun ser lidt op for at se Cyril i øjnene. Hendes blik falder over en af Cyrils badger som hun banker let på med pegefingeren:

– Nina Hagen? Ikke dårligt. Jeg kan godt lide hende, men jeg foretrækker David Bowie.

– Bowie? Laver han ikke mest så noget disko-musik?

– Bowie? Disko? Det er jo en hel uddannelse du skal have lavet om!

Cyril nøjes med at le og skynder sig ud.

Dagen efter, om aften, genfinder Cyril Emmanuelle og hendes to veninder, også fotograf: Christine og Claudine. Han har set dem før, men aldrig snakket med dem rigtigt.

Det meste af aftenen lærer de fire nye venner hinanden at kende og de taler om alt og intet. Cyril følger samtalerne og de går fra et emne til et andet. Man ler, man taler om nogle alvorlige emner, om nogle mindre alvorlige … Aftenen går godt.

– Så? Spørger Emmanuelle, skal vi ud og skøjte?

– Tjaeh … Siger Cyril, det er det, at jeg aldrig har prøvet og jeg har ikke lyst til at være til grin …

– Nej, du vil se, det er smaddernemt! Vi vil vise dig.

– … Jamen jeg har ingen skøjter.

– Nej, det har ingen af os. Dem kan vi bare leje dér. Så?

– Hmmm …

– Hvad er problemet?

– Ja … Hvor meget koster alt det her?

– Bekymr dig ikke om det. Vi betaler. Så? Kommer du?

Nu hvor Cyril ikke har flere modargumenter, accepterer han.

Emmanuelle, Christine og Claudine forklarer ham reglerne: Man skal skøjte i urets retning, det er forbudt at skøjte i modsat retning, man må ikke give slag i isen med sine sko …

Efter at have bundet sine sko, ser Cyril på de store skøjter som han har på fødderne og spekulerer over hvordan han vil holde balancen med at stå kun på disse tynde blade.

– Kommer du?

– Jamen vent! Hvordan gør du for at holde dig oprejst på disse to tingester?

De unge mennesker taler sammen og, uden at tænke over det, rejser Cyril sig op.

– Åh! Shit! Så man kan bare stå på det her? Uden noget specielt? Det var da genialt, det her!

Den lille bunke venner går på isen og Cyril laver sine første skridt. Hans ballettimer kommer tilbage til ham og han bevæger sig okay, selv om han ikke er ligefrem sikker. Dog ser han ikke latterligt ud. Det er altid noget.

– Vent, nu skal jeg vise dig. Man skal langsomt til det i begyndelsen og så kan man lidt efter lidt, eftersom man skøjter, skøjte hurtigere. Giv mig hånden, så skal du se.

Claudine rækker hånden ud til Cyril som tager den.

Emmanuelle stirrer olmt på Claudine og observerer Cyril som nærmest rækker tunge for at holde styr på det.

– Kan du se, siger Claudine, det er ikke svært.

– Og for at dreje, så skal du gøre sådan, fortæller Christine.

Og hun viser ham det.

Se, nu skal vi gøre det sammen. Giv mig hånden.

Og det er nu Christines tur til at skøjte rundt med Cyril i hånden under Emmanuelles og Claudines mørke blik.

Hele denne aften vil Christine, Claudine og Emmanuelle, under diverse påskud, snuppe Cyril fra hinanden.

Cyril lægger ikke mærke til noget som helst. Han er bare koncentreret om at skøjte godt fordi han vil ikke falde og være til grin.

– Er du da dum, mand?

Drengen med læderjakken har lavet en kontrolleret sving og er faldet over Emmanuelle som skubber ham voldsomt tilbage.

Claudine og Cyril stopper ved siden af Emmanuelle.

– Skrid, knøs! Siger den nyankommen idet han ser på Cyril fra top til tå.

Cyril ser på Emmanuelle:

– Kender du ham?

– Nej. Aldrig set ham før.

Cyril bestemmer sig for at ignorere sagen. Han ser på Emmanuelle:

– Okay, så er det måske alligevel på tide til at vi går hjem.

Den anden holder Cyril på skulderen:

– Hvad blander du dig i, møgunge?

Cyril tager fat i hånden og, idet han vender sig om, drejer håndled på ham som tydeligvis leder efter ballade. Men en sikker greb drejer han håndled og albue i en aikido-tag som han havde lært for længe siden, næsten ved et tilfælde: Ushiro eridori-taget overrasker hans overfaldsmand som med et befinder sig liggende på isen under den forbavset og fornøjet blik af de tre piger.

– Foretrækker du at jeg hiver din skulder, din albue eller din håndled ud af led? Spørger Cyril.

– Av! Av!

– Eller også lader jeg dig gå og vi fortsætter alle sammen vores aften i ro og mag, måske?

– Av! Ja! Ja! Av!

– Viis beslutning! Siger Cyril smilende.

Han slipper taget, hjælper ham med at rejse sig op og vender sig mod pigerne.

– Skal vi hjem, så?

– Ja. Mon ikke vi tager os en drink før?

– Tjaeh …

– Vi giver eftersom du lige har reddet os.

– Jeg har ikke reddet noget som helst, men ja tak, lad os tage en drink, så.

De vælger en bar der lukker kl. 2:00 om natten og de bliver dér til lukketid. De drikker kaffe eftersom det er det billigste og i øvrigt er de alligevel ikke trætte. De kommer ud kl. 2:00.

– Det er måske på tide at komme hjemme. Hvor bor du?

– Jeg bor i Champ-de-Mars, svarer Cyril.

– Det var sjovt, det gør vi også, siger Claudine og Christine. Det er godt, vi kan tage en sidste drink sammen. Vi har Cola på værelset.

– Super! Svarer Cyril.

Og så ser de på Emmanuelle.

– Men du bor i udgangen af Rennes, Emmanuelle, så du skal vel afsted nu. Det var ærgerligt.

– Nej, nej, piger! Jeg er 19. Det er længe siden jeg ikke behøver at være hjem til far til midnat. Hvis I kan have mig, kan jeg sove sammen med jer.

Den lille gruppe går ind i Claudines og Christines værelse og drikker Cola som om det var Champagne. De fortsætter med hviske og med at le sagte resten af natten.

– Ja, så er det sjovt og alt, men vi skal op om lidt, så vi skal måske prøve at lægge os et par timer før vi skal tilbage i skole.

– Åh! Ja! Klokken er lidt over fire!

– Hvis du vil, Cyril, du kan sove sammen med os. Vi skal ikke sove ret meget alligevel, så vi behøver ikke klæde os af, så hvis du vil lægge dig et par timer, er det helt fint.

– Okay.

Pigerne går på skift på badeværelse og så er det Cyrils tur.

Når han går ud af badeværelset, har pigerne slukket lyset. Der er kun en meget dæmpet belysning fra en vågeblus. De har puttet begge senge sammen og de tre piger ligger dér.
Fra venstre til højre ligger Emmanuelle, Christine og Claudine. Der plads til Cyril til venstre for Emmanuelle eller til højre for Claudine.

– Æh … Okay … Så hvor skal jeg ligge?

Emmanuelle rejser sig på albuen og stirrer på Cyril. Men en stemme som hun har gjort fuldstændigt tonløs, siger hun:

– Hvor du vil!

Cyril tænker få sekunder og lægger sig ved siden af Emmanuelle.

Værelset er stille.

Cyrils ansigt er tæt på Emmanuelles.

Hun kysser ham.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen