8, Place de la Gare, 8. sal til højre.

Rien qu’une larme dans tes yeux
C’est toujours ta seule réponse
(Mike Brant – 1973)

Blot en tåre i dine øjne
Det er altid dit eneste svar.

 

 

 

Cyril er nu begyndt i 5. klasse. Han bor nu hos sin far, Place de la Gare i Neuilly-sur-Marne, på ottende sal.

Han er ankommet hos sin far kort før skolestart, så der var ikke tid til at skrive ham ind i en anden skole, derfor går Cyril til fods fra Place de la Gare til skolen på rue de Tourville. Det er ca. to km hver vej.

Roger blev gift med Chantal den 12. juni 1972.

Faktisk skulle Chantal have haft sine forældres tilladelse, rettere, sin fars, Gilbert, tilladelse, da han er enkemand. Men loven blev ændret kort før præsidentvalget som vil se kampen mellem socialisten François Mitterand og konservative Valéry Giscard d’Estaing og nu er man myndig som 18-årig i stedet for som 21-årig.

Man har hentet Cyril som var i skole for at tage ham til sin fars bryllup i synagogen og til den fest, der fulgte efter.

Cyril besøger ikke sin mor hver 14. dage, men når René har nattevagt på hospitalet så de ikke møder hinanden. Det afhænger af Renés vagtskema og de ser derfor hinanden ca. en gang hver måned. Af og til, to gange.

På place de la Gare har Roger samlet et værelse for sin søn. Der er en seng, et natbord, et skab som indbefatter skrivebord, en stol og en leksikon, Tout l’Univers, hedder den. En af væggene er hul og er et dobbeltskab. På den anden side er der en stor dobbeltvindue og en lille altan.

Roger og Chantal har stadig væk tøjbutikken i Neuilly-sur-Marne, men de taler om at åbne et tøjbutik i den store butikscenter som vil åbne i løbet af året: Rosny 2 (udtales “råni dø”).

For øjeblikket står Roger og Chantal op ved 08:30 tiden så de kan åbne butikken 09:30 og de kommer først hjem omkring ved 20:00-tiden da butikken lukker 19:30.

Når Cyril går til skole sover de stadig væk. Han går lidt i 08:00 da skolen begynder 08:30. Skolen slutter 16:30 og han skal blive efter skolen i skolefritidsordning, til kl. 18:00. Skolefritidsordning består af, at børnene skal sidde meget stille i klasselokalet under overvågning for at lave hjemmearbejde. Der er ingen frikvarter mellem det tidspunkt skolefritidsordningen starter og til den slutter, kl. 18:00.

Derefter går han hjem. Han har en nøgle om halsen og han lukker sig selv ind. Han ankommer ca. 18:30 og leger eller læser på sit værelse indtil Roger og Chantal kommer hjem.

Fru Levasseur er ikke i skolen længere og hende, der var direktør er også gået. Nu er det en mand, som har stillingen.

Han er ikke særlig høj, han er rund, har brunt hår, sorte livløse øjne under tykke øjenbryn, en tyk og bred mund omgivet af en sort flipskæg, magen til Renés.

Det er ham som har femte-klassen om morgenen.

Om morgen er der grammatiktimen, regning og skrivning.

Om eftermiddag er det en lærerinde der har klassen, og med hende har de historie, geografi, tegning og håndarbejde.

Cyril sidder midt i rækken og der er diktat.

Heldigvis er Cyril ret god til stavning og han elsker diktater. Han vil gerne give et godt indtryk.

Men direktøren får dem til at skrive en underlig tekst, som lyder absurd og som består af en masse sætninger, som ikke betyder noget. For eksempel: “Le chasseur amasse et bondit.” (lø sjassør amas é bondi – Jægeren samler og springer).

Jægeren samler og springer? Han samler hvad? Fugle?

Cyril forestiller sig direktøren klædt ud som jæger, med en belt med kugler om hans stor mave i gang med at springe fra træ til træ. Han skyder i luften fra tid til anden og samler fuglelig i sin jægertaske.

Diktaten er ikke en sammenhængende tekst, som han har været vant til, men mere en følge af forskellige sætninger uden sammenhæng med hinanden.

Efter diktaten er det grammatiktimen. Skolen har givet en lille hvid bog, som hedder “Bled”. Cyril har kun hørt det udtryk, “bled” når hans far talte om livet i Algeriet. Bled er et arabisk ord for “landsby” og det er blevet til et fransk udtryk, som betyder “en lille fortabt by et sted ud på landet”. Cyril vidste ikke, at man lavede grammatikbøger, dér.

I dag ser man forskellen mellem at skrive “et” (og) og “est” (er). De to ord udtales næsten ens og det er en meget almindelig fransk fejl at bytte om på de to.

Nemt! Cyril har ikke begået denne fejl i umindelige tider!

Der er en øvelse med en masse sætninger som indeholder en eller flere tomrum som skal udfyldes med “est” eller “et”, men i stedet for at nøjes med at indsætte “et” eller “est” på de forskellige steder, beder direktøren eleverne om at skrive hele øvelse af i deres hæfte … Okay … Så lad os gå i gang!

Efter det er det regnetimen.

Direktøren skriver ikke et problem på tavlen og han giver ikke duplikerede sider som fru Levasseur gjorde det. Disse sider som var skrevet med blå eller lilla blæk og som duftede godt af sprit.

Nej, nej: Direktøren dikterer problemet, som man skal skrive ned. Så skal man dele siden i to. På den ene halve skal man skrive “Løsning” og på den anden “Regnestykker”. På løsning-siden skal man skrive hvad man vil gøre og hvorfor og på regnestykker-siden skal der stå de forskellige regnestykker man har gjort.

Der er tale om en landmand der sælger æg, og så skal man finde ud af, hvor meget han tjener. Det er forholdsvis nemt og det ville gå godt, hvis der ikke var denne hersens “løsning” og “regnestykker” som virker ret forvirrende på ham. Men okay. Cyril finder løsningen forholdsvis hurtigt.

Når formiddagen slutter skal man give sit hæfte, som hedder “Dagens Hæfte” til direktøren. Den indeholder så alt det, man har lavet i løbet af formiddagen og direktøren retter den til dagen efter.

“Aftenhæftet” er det hæfte, man bruger til at lave hjemmearbejde på og som man afleverer om morgen dagen efter.

Om eftermiddagen er det åbenbart tegnetimen: “Lav portrættet af en af dine kammerater”, spørger lærerinden.

Det er ikke nemt fordi Cyril tegner ikke særlig godt. Men, med sin kuglepen tegner han Alex, en fra klassen. For sjov giver han ham en overskæg og et par bryster. Hvorfor ikke?

Når hun ser det bliver lærerinden ret sur. Først vil hun ikke have nøgenhed og for det anden, skulle man lave en portræt med ord. Hun ville have en beskrivelse.

– Jamen hvorfor har De bedt om en portræt, hvis De vil have en beskrivelse? spørger Cyril.

Klassen griner. Hvor er Cyril dog dum!

– Og så svarer du igen? Her, du får et nul i opførsel og jeg vil tale med direktøren om din adfærd.

I frikvarteret gør børnene nar af Cyril imens at lærerinden taler med direktøren på sit kontor.

Så kommer man tilbage i klassen og timen fortsætter.

Midt i timen træder direktøren ind i klasselokalet. Alle eleverne står op.

Han holder et hæfte i hånden. Hans blik svæver over eleverne og standser på den formastelige.

– Du dér! Kom lige herhen!

Cyril sluger sit spyt og går hen mod direktøren.

Han er næsten ankommet når direktøren giver ham lussinger med hæftet. Derefter tager han fat i Cyrils hår og ryster ham.

– Så spiller man smart? Og man svarer igen? Hvad er det for en måde at opføre sig på?

Derefter tager han fat i Cyrils forarm og vrider den om så bagsiden af armen er øverst. Bagefter giver han nogle små slag med håndkanten lige lidt højere op end albuet, hvilket giver elektrisk stød til offeret. Det er en teknik som børnene vil meget hurtigt lære at frygte.

Cyril, grædende, foran klassens grinende blik bliver sendt tilbage på sin plads, ikke uden at få en spark bagi for at sætte en slutpunktum på denne retfærdig irettesættelse.

– Jeg har kontaktet din far og bedt ham komme her. Du har ikke bestilt andet end at gøre grine af alle hele dagen lang.

Klokken 16:30 er Roger der ikke. Pyha! Måske har han glemt?

Efter en kvarters frikvarter er der fritidsordningen indtil 18:00. I dag er det lærerinden, der passer dem.

Cyril er i gang med at lave sine hjemmearbejde når en voksen træder ind:

– Cyril Malka? Saml dine ting. Du skal med til direktørens kontor.

Cyril har en underlig fornemmelse i maven. Hans hjerte banker meget hurtigt og han føler det som om han skal besvime ved hver skridt, han tager.

Roger sidder i direktørens kontor. Hans læber er samlet i en tynd streg og hans blik er streng.

På bordet, foran ham, er der Dagens Hæfte og eftermiddagens hæfte med tegningen.

Naturligvis bliver Cyril ikke opfordret til at sætte sig ned, så han bliver stående.

– Godt … Jamen så … Mange tak! siger Roger.

Og så henvendt til Cyril:

– Så går vi hjem. Kom med!

Cyril sætter sig ved siden af sin far i 504’en cabriolet som, fra æblegrøn nu er blevet malet om til citrongul, og de kører mod Place de la Gare.

Under hele turen skælder Roger Cyril ud: Hvad gik der af ham af at lave så nogle idiotier. Da han var på Cyrils alder var han altid den første i klassen og han gjorde sine forældre ære. Han blev nødt til at gå fra butikken for at høre alle de dumme ting, som Cyril har gjort denne første skoledag.

Jo mere Roger taler og jo mere hidser han sig op. Jo mere han hidser sig op, jo mere han taler.

Cyril begynder at blive meget bange.

De er lige trådt ind i lejligheden i Place de la Gare og ind i stuen når Roger giver en voldsom lussing til sin søn.

Lussingen lægger knægten på sofaen.

Cyril hører en klingende lyd og noget stof.

Roger har fjernet sit bælt og bruger det for at piske barnet med spænden-enden mod Cyrils ryg.

Cyril græder meget altimens han skriger hver gang spænderen rammer ham.

Disse skrig hidser Roger endnu mere op. Derfor slår han hårdere og hårdere altimens han skriger:

– Ti stille! Ti! Ti stille, nu! råber han imens han understreger sit råb med slag.

Med tiden vil Cyril lære teknikken af ikke at sige noget imens han modtager slagene, det er hurtigere overstået på den måde. Han vil nøjes med at spænde tænder sammen og han vil lære at kvæle sine gråd eller klynk i en pude, i det der er i nærheden eller, hvis der ikke er andet, i sin arm.

Men Cyril har ikke lært denne teknik endnu og han græder og skriger imens at Roger er gået over gevind og pisker hårdere og hurtigere og råber endnu højere for ikke at høre barnets skrig.

Det er først når Cyril ikke har styrke nok til at skrige længere at Roger endelig stopper.

Barnets ryg er synlig de få steder hvor tøjet er blevet revet af slagene. Der er røde striber og nogle steder er der lidt dybere revner, hvor spænden har bidt i kødet.

– Skrid så til dit værelse for at lave dit hjemmearbejde, din uduelig unge! Råber Roger forpustet. Jeg vil tjekke det når jeg kommer hjem i aften.

Roger smækker døren bag sig når han går.

Cyril bryder sammen i krampegråd og ryster på hele kroppen.

Efter nogle minutter, snøftende og stadig rystende, åbner han sin taske og Dagens Hæfte for at se alle de problemer han har lavet som alle snakker om.

Diktat: Nul og en linje: “Cyril er useriøs”.

Ja, det var ikke ” Le chasseur amasse et bondit” (lø sjassør amas é bondi – Jægeren samler og springer) men “Le chat se ramasse et bondit” (lø sja sø ramas é bondi) (katten samler sig og springer).

Samme slags fejl ved alle sætningerne i diktatten. Cyril har ganske enkelt ikke forstået den måde direktøren fremsagde diktatten på,  den måde han holdt pause på de forkerte steder og rullede meget på r’erne.

Grammatik: nul og en notat: “Elendig arbejde”.

Nej, ingen fejl imellem “et” og “est”, men da Cyril skrev øvelsen af, lavede han flere  uopmærksomheds-fejl: Han glemte et “s” hist og her, eller han glemt at sætte accent på nogle af bogstaverne, og det talte som fejl.

Regning: Nul og en notat: “Enten har Cyril ikke forstået noget eller også gør han det med vilje”.

Ingen regnefejl, men nogle stavefejl i skrivningen af hvad problemet var og Cyril har virkelig ikke forstået denne her system med “løsning” og “regnestykker”.

På eftermiddagshæftet er der så tegningen af Alex med sit overskæg og to halve-cirkler på brystet som forestiller bryster. En nul, naturligvis, men ingen notat. Og så denne nul i opførsel som fulgte efter.

Cyril ryster stadig væk lidt når Roger, stille og streng, træder ind ved ottetiden.

Han ser på sit fars ansigt for at tjekke om han kan se spor af kærlighed, tilgivelse eller noget andet positivt.

Roger stirrer i hans øjne:

– Lad være med at se på mig, din Hamal! (“tjener”, “slave”, “uduelig” på arabisk). Se ikke på mig i øjnene!

Cyril ser ned.

Det er begyndelsen på en lang periode under hvilken Cyril vil lære at lide i stilhed, at se ned, og at bøje ryggen …

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen