Storcenteret Rosny 2

Les filles du mercredi
Ont délaissé leurs poupées
(Il était une fois – 1973)

Onsdagspigerne
Har droppet deres dukker

 

 

 

Den nye storcenter, Rosny 2, som befinder sig i Rosny-sous-Bois er blevet åbnet tirsdag den 27. februar 1973.

Roger er gået sammen med sin fætter, Joseph, for at åbne to tøjbutikker i den nye center som ser lovende ud. Begge butikker er side om side og man kan gå fra den ene til den anden gennem åbninger. Joseph holder mandetøjbutikken og Roger holder kvindetøjbutikken. Butikkerne hedder Miss & Sir Anthony.

Butikkerne åbner fra mandag eftermiddag til lørdag aften.

Roger og Chantal tager afsted ved 9-tiden om morgen for at være til stede kl. 10:00 og de kommer hjem ved 22:30.

Butikkerne lukker 21:30 fra mandag til torsdag, kl. 22:30 fredag aften og  kl. 23:00 lørdag aften. I disse tilfælde kommer de hjem omkring 23:30 eller midnat.

Når Cyril står op for at tage afsted til skolen sover Chantal og Roger stadig væk. Cyril er i skole og i fritidsordningen indtil 18:00 og han kommer hjem til fods. Når han kommer hjem, laver han mad og, som oftest går han og læser på sit værelse. Når han falder i søvn er Chantal og Roger som regel ikke kommet hjem endnu.

Nogle gange skal han købe ind.

Chantal efterlader en seddel, skrevet med barnlig skrift og med en masse stavefejl samt nogle penge på køkkenbordet. Der er listen af ting, der skal købes og en seddel på 10 Francs, 50 Francs eller endda 100 Francs, afhængigt af hvor mange ting, der skal købes​.

Der er forholdsvis langt til supermarkedet, som lukker 19:30. Derfor, hvis der er en seddel på bordet når Cyril kommer hjem, skal han skynde sig at tage sedlen og smutte ud og købe ind. Når han kommer hjem, skal han putte indkøbet på plads og efterlade byttepengene og kassebonen på bordet.

Nogle gange er det sket at Cyril købte sig slik eller chokolade, men det kan man se på bonen og det er altid endt voldsomt. Så det gør han ikke mere.

Cyril ser Roger og Chantal kun om onsdagen og om søndagen.

Der er ikke skole i Frankrig om onsdagen (til gengæld er der som regel skole lørdag formiddag).

Derfor, om onsdagen, eftersom han er hjemme, laver Cyril morgenkaffe for Roger og han giver ham den på sengen. Hans far står ikke op førend han har drukket en eller to kaffe på sengen.

Så kører de bagefter til Rosny 2.

Fordelen med de lange dage hvor Roger og Chantal er væk er, at hvis Cyril gør sig selv lille, glemmer hans far hans dårlige skoleresultater og han lader ham være nogenlunde i fred.

Men nogle gange, især om søndagen, sker det, at han husker det, især hvis Cyril siger eller gør noget forkert. Så kører det løs.

Problemet med Roger er, at man aldrig ved på hvilken fod man skal stå med ham: Han kan være her og sige sjove ting og grine, og lige med et,  efter at han selv har sagt noget, eller bare lige pludseligt, ud fra det blå … Det er nok at nogen siger noget der minder ham om noget andet eller hvad ved man … Så ændrer han sig drastisk. Han kan gå fra at sige vitser til at blive ondskabsfuld og han kan gå fra at grine til at gå amok og slå.

Det, som starter den slags adfærd forekommer ret tilfældigt. Man ved aldrig, hvornår – eller hvorfor – det lige pludseligt sker. Det er ikke engang nødvendigt at man siger noget. Det kan være noget, han kommer i tanker om i det han taler om noget. Så hidser han sig selv pludselig op, uden synlig grund, uden modsigelser eller åbenbart årsager, og så går det løs.

Derfor har Cyril lært at gøre sig lille og diskret det meste af tiden og med lidt held kan det gå nogenlunde.

De fleste gange har Roger Prince med sig, så Cyril skal ikke bekymre sig om denne skøre hund.

Om onsdagen plejer Cyril at blive hjemme. Men det sker, at han går med Roger og Chantal til Rosny 2 og møder Joseph.

Cyril kan godt lide Joseph som altid er sød med ham.

Dog, når han hører at Cyril som regel er næstsidste i klassen taler han gerne en alvorsord med ham. Cyril har aldrig været sidst i klassen, men stort set altid næstsidste … (“Endda det er han for snothamrende dum for at kunne blive” siger Roger jævnligt).

Joseph forklarer til Cyril, at man skal studere i skolen, at det gør hans forældre ked af det, når han ikke gør sit bedste, osv.

Cyril græder ofte når han hører på hvad Joseph siger. Så tager Joseph ham i armene og trøster ham. Han forklarer ham, at det er ikke for hans forældres skyld, skolen, men for hans egen skyld. Dog skal han ikke være så ked af det. Han kysser ham, giver ham en pengeseddel og et venligt klask på numsen for at sende ham afsted.

Men det er noget, der sker rimelig sjældent. Det skete nogle gange da centret lige var blevet åbnet. Ellers, det meste af tiden bliver Cyril Place de la Gare i Neuilly-sur-Marne om onsdagen.

Chantal og Roger kører ved almindelig tid for at åbne butikken og Roger siger gerne til Cyril, hver onsdag:

– Og i stedet for ikke at lave en skid, og at glane, som du plejer, skal du gøre lejligheden rent.

Lejligheden?

Lejligheden det er et køkken, en spisestue, en stue, Roger og Chantals soveværelse, hans værelse, et badeværelse og et toilet samt en meget lang gang udformet som et L. Alt i alt omkring 150 m2

At “gøre lejligheden rent” betyder mindst: rydde og vaske stuebordet af (den er i røget glas), pudse fjernsynet og støvsuge sofaen. Eventuelt rydde spisestuens bord, hvor der er papirer og rod – af og til pornobøger som skal i skuffen for neden i den store hvid stuemøbel – eller også er der tallerkner, glas, m.m. hvis de har spist i spisestuen (det sker dog sjældent). Bordet skal vaskes af, stuen skal ryddes op og møblerne skal pudses.

Roger og Chantals seng skal reddes og kommoden og spejlet skal vaskes og pudses.

I soveværelse skal man også fjerne eventuelle tallerkner, underkopper, glas eller kopper som, som oftest, har været brugt som askebægere og vaske dem af.

I køkkenet skal bordet vaskes af, opvasken skal tages og sættes på plads. Køkkenvasken, komfur og køleskabet skal vaskes af.

Stuen, soveværelserne og gangen skal støvsuges, køkkengulvet skal fejes og vaskes.

I badeværelset og på wc skal håndvasken, wc’et og badekaret vaskes af. Badeværelsesmøblet skal ryddes op og vaskes af, spejlet skal pudses. Gulvene skal fejes og vaskes af.

Endeligt skal Cyril naturligvis også rydde sit værelse op, redde sin seng, pudse møbler og støvsuge, men eftersom Roger og Chantal sjældent går dér, gør han det med søsters hånd.

Om onsdagen, hele eftermiddagen, er der et speciel program for børnene i fjernsynet.

Det er svært for Cyril at finde ud af det fjernsyn.

Det er et sort/hvidt fjernsyn med en stor knap man skal dreje rundt og nogle mindre knapper til justeringer. Nogle gange er det på den rigtige kanal, andre gang er den det ikke og det er et problem. Fordi hvis Cyril prøver at få det til at virke og ikke kan hverken finde den rigtige kanal eller en anden, så kan Roger se, at Cyril har set fjernsyn og det kan ende i røvfuld.

Fordi i stedet for at se idiotier på fjernsynet skulle Cyril bruge sin onsdag til at studere efter at han har ordnet lejlighed. Så kunne det være, at han fik bedre resultater i skolen, nemlig!

Men det gør Cyril ikke.

Nogle gange ser Cyril onsdagsprogrammet for børn. Hele eftermiddagen er der forskellige serier eller reportager og man har altid valget mellem to som er i konkurence mod hinanden. Man skal ringe til et bestemt telefonnummer: SVP 11 11 og stemme på den af de to, man helst vil se. Der er mange forskellige at vælge imellem: The prisoner, Ironside, The Wild Wild West … Imellem de forskellige serier er der sangere eller Garcimore, en spansk tryllekunster som er meget sjov og som altid får Denise Fabre, som præsenterer programmet, til at le meget.

Det eneste er, at det slutter lidt sent, ved 17:30 eller 18:00 tiden og så har Cyril ikke meget tid til at ordne lejligheden før at Roger og Chantal kommer hjem kl. 22:30 eller 23:00.

Og bagefter er det torsdag og så tilbage på helvedets skolebænke.

Disse onsdag er ikke ligefrem afslappende. Cyril er altid bange for at bliver overrasket i gang med at “glane”.

Det er sket en onsdag at Roger kom forbi lejligheden midt om eftermiddagen. Heldigvis var fjernsynet ikke på den rigtige kanal så Cyril var på sit værelse og læste.

Disse onsdage er nogle stjålne fornøjelser med en konstant angst til at blive afsløret og derfor er det ikke ligefrem lykkelige øjeblikke. De er altid prægede af skyldfølelse og disse onsdage er blot parenteser mellem skolen og skolen.

Nogle gang, om tirsdag aften, ser Cyril fjernsynet. Med lidt held slutter filmen før Roger og Chantal kommer hjem.

Hvis man skruer langt nok ned for lyden og hvis man passer godt på, kan man høre når elevatoren stopper på etagen.

I så fald skal man skynde sig til at slukke og løbe på værelset, låse døren (for at undgå at blive flået i stykker af den idiotiske køter i løbet af natten) og springe i sengen.

Der har været flere gange, hvor det var tæt på ved at gå galt.

“Marnie”.

Det er navnet på den film som Cyril har set tirsdag aften. En film af Alfred Hitchcock om en kleptoman-kvinde som er bange for farven rødt. Sean Connery finder grunden til hendes angst ved at lave idéassociationer.

Dette betager Cyril fuldstændigt. Han synes det er super-genial! Kan du forestille dig det? Man kan finde ud af indre verdener. Af hvorfor nogle mennesker lider. Af hvorfor man gør nogle ting som kunne forekomme onde (her, kleptomani) men som ikke er det i virkeligheden … Det var dog fascinerende!

Dagen efter, onsdag, eftersom fjernsynet er på den forkerte kanal, går Cyril ned for at lege. Han har fundet sig nogle veninder.

Cyril leger kun lidt med drenge. Han foretrækker at lege med piger, og som regel med piger som er meget ældre end ham. Hans veninder er gerne mellem 13 og 15 år gammel når han er 10. Han sagde til dem, at han var 13 og de lod som om de troede på ham.

Han vil gerne teste den idé med associationer. Han synes, det er sjovt. Så han ændrer lidt princippet efter hvad han synes.

– Her, Nadine, se lige her, vi vil lege med associationer.

Nadine, 14 år, ser forbavset på ham:

– Hvad er det?

– Nu skal du se: Jeg siger et ord og du siger et andet ord til mig som får dig til at tænke på det ord jeg lige har sagt.

– Ja, okay.

Cyril aner ikke hvor det leg vil føre dem hen. Det er bare en idé, han har fået lige pludseligt.

Han siger nogle forskellige ord indtil det tidspunkt, hvor han synes, at der er noget der ikke passer sammen. Så kan man se, hvor det fører hen bagefter.

– Hvid
– Sort
– Lille
– Stor
– Sød
– Kat
– Slem
– Hund
– Far
– Skælde ud.

Cyril stopper op.

– Okay … Skælde ud …

Nadine kigger eftertænksom på ham.

– Er det det hele?

Forbindelsen ser underlig ud for Cyril … Men hvad stiler man op med det, nu?

– Æh … Nej … Øh …

Nadine venter stadig væk.

Tjah … Noget skal man finde på, så hvorfor ikke …

– Okay, fortæl mig den sidste drøm, du husker.

– Hm … Okay … Jeg drømte, at jeg var sammen med min søster. Vi gik i naturen og vi legede og vi havde det sjovt. Så kom min tredje søster løbende og hun sagde til mig: “Nadine, skynd dig at komme hjem ellers vil du få skæld ud”, og så…

– STOP!

– Hva’?

– Ja, nu snakker du om skælde ud igen. Der er et problem her, er der ikke?

Nadine, med åbne mund og forbavset øjne kigger på Cyril.

– Det var da utroligt!

Veninderne som så på scenen er lige så forbavsede og de, som talte om noget andet bliver underrettet om miraklet.

– Prøv med mig!

Og Cyril laver samme trick med forskellige piger. Nogle gange virker det, andre gange virker det ikke. Men det er lige meget, de har det meget sjovt sammen.

Men lige med et blegner Cyril. Det er først nu, at han lægger mærke til, at det ser ud til at være ret mørkt.

– Hvad er klokken?

Maria ser på sit ur:

– Klokken er lidt over otte, hvorfor?

Otte? Cyril har lige knap et par timer, måske lidt mere, for at rydde op i hele lejligheden. Han har ikke lavet noget som helst. Han vil aldrig nå det!

Han bryder sammen i krampegråd.

– Hva’ … Hvad sker der? spørger Maria ham.

Imellem to hikkelyde fortæller Cyril dem problemet: Han skulle have ryddet hele lejligheden op og han vil ikke nå det fordi han brugte sin dag på at lege i stedet for at rydde op. Han vil få sig en ordentlig røvfuld.

Pigerne ser lidt på hinanden.

– Hvad … Er dine forældre ikke hjemme i øjeblikket? Er du alene hjemme?

Cyril trækker på skuldrene.

– Ja.

Pigerne ser igen på hinanden.

Maria smiler.

– Okay, hør her. Det er ikke noget problem, det her. Vi vil allesammen gå i gang og vaske og rydde op, det vil ikke tage ret lang tid!

Cyrils hjerte springer i bryster på ham og hans ansigt lyser op.

– Virkelig?

– Jada! Intet problem! Kom så! Vi har spildt tids nok! Lad os gå i gang!

Alle går i elevatoren og kommer op til ottende sal. Cyril åbner lejlighedens dør og forklarer hvad der skal gøres.

– Hihi! Helt i orden! siger Maria.

Det er en hel hær af små feer som er i lejligheden: to i stuen, en på badeværelse, en i køkkenet og Cyril som har næsten intet at lave når de er så effektive. De griner af at se hans forbavset ansigt.

I løbet af en times tid er alt skinende rent og feerne forsvinder igen. Flere af dem har endda givet ham en kindkys.

Cyril føler sig vellidt lige pludseligt. Man har hjulpet ham uden at forlange noget af ham. Bare sådan.

Efter at have spist lidt med bankende hjerte og et dumt smil på læberne, går Cyril forbi badeværelset før han går i seng.

Han vil gerne sove før forældrene kommer hjem fordi han vil ikke have at denne skønne dag skal ødelægges af Roger og Chantals ankomst.

Morgen efter, når han åbner sin æske med Fenemal, triller flere piller ud på bordet.

Cyril tager stadig væk Fenemal. Han tager en om morgenen og en om aftenen. Dér er der en, to tre … Flere piller blev taget ud af pillepladen. Hvad er nu det for noget?


Denne søndag er Chantals bror, Francis, hans kone, Liliane, og deres to døtre, Isabelle og Corinne, kommet for at spise frokost hos Roger og Chantal.

Efter middagen er der blevet serveret nogle stykker chokolade. Og næsten hele æsken er blevet spist op. Men der er altid nogle chokolader, man ikke kan lide og som får lov til at blive i æsken.

Isabelle er blevet med de voksne i stuen imens at Corinne og Cyril giver resten af deres chokolade til Prince, som ser ud til at kunne lide dem.

Prince ser ud til at være blevet roligere de sidste uger. Cyril kan gå forbi ham uden at han knurrer og det er endda sket at Cyril glemte at låse sin soveværelsesdør. Prince har åbenbart valgt at ignorere ham og er som regel i nærheden af resten af familien i lejligheden.

Cyril strækker sin arm op:

– Så Prince! Stå pænt.

Prince stå op på sine bagpotter og står pænt. Han tager den chokolade som Cyril holder.

– Stå pænt, Prince! Stå pænt! siger Corinne.

Og Prince står pænt og tager chokoladen.

Cyril kigger i æsken. Der er ikke så mange chokolader tilbage. Corinne har lige taget en og endnu en gang beder hun Prince om at stå pænt:

– Stå pænt, Prince!

Cyril ser bort fra den næsten tømte æske og ser på Prince.

Han har lige tid til at se at Prince holder sin hale hele lige i luften.

Advarslen!

Og så er det alt.

Lynhurtigt angriber Prince Corinne.

“At angribe” er et stærkt ord. Lad os nu sige, at han har givet hende en “advarsel.”

Han har givet et hurtigt bid med én hjørnetand i hendes højre kind.

Corinne skriger.

Roger, Francis, Liliane og Chantal ankommer løbende.

Roger fanger Prince i pighalsbåndet og trækker ham på altanen for at give ham en røvfuld imens at Francis og Liliane ser på hvad der er sket.

Åbenbart har Prince “markeret”.

Men han nøjedes ikke med at markere, som normale hunde gør (de plejer ikke at bide, men de ‘lader som om’) og han har sat én tand ind i hendes kind, hvilket vil kræve fire sting.

Ud over det, har han ikke gjort noget … Selv om det allerede er meget.

Efter at han er blevet færdig med at irettesætte hunden går Roger ind i stuen og giver en lussing til Cyril.

– Hvad i helvedet er årsag til at du drillede Prince endnu en gang. Er du ikke snart færdig med at genere den hund?

– Men far …

Roger giver en ny lussing til Cyril.

– Hvad havde I to gang i?

Cyril beskytter sit ansigt:

– Ikke noget, far, vi gav ham bare nogle chokolader.

– Du må have gjort noget andet end det.

– Nej, far! Jeg sværger over Torahen. Vi gav ham nogle chokolader, ikke andet.

– Jeg sagde tusind gange til dig, at du skulle lade den hund være i fred! Hvorfor generer du ham altid på den måde?

– Det var Corinne, som ville…

En tredje lussing rammer Cyrils kind. Han skulle ikke have ladet sin beskyttende hænder flytte sig.

– Så! Skrid på dit værelse, din Hamal! siger Roger idet han sparker Cyril bagi for at sætte ham af i den rigtige retning.

Prince er blevet farlig. Han har angrebet en medlem af familien. Roger skal skille sig af med hunden.

Derfor giver Roger Prince til Odette Bru.

Odette Bru er en stor, kraftig kvinde i 50’erne. Hun er psykiatrisk sygeplejerske om natten og om dagen … passer hun børn …

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen