19. En prins i exil

Résidence La Chalotais - Den røde cirkel var mit værelse
Résidence La Chalotais – Den røde cirkel var mit værelse

Toutes les pendules te tiennent en laisse
Ton agenda pour livre de messe
Je t’en conjure, c’est dangereux si ça dure
Ce tourbillon est inhumain.
(Sheila – 1976)

(Alle ure holder dig i snor
Din agenda for messebog
Jeg beder dig, det er farligt hvis det bliver ved
Denne hvirvel er umenneskelig)

 

 

 

 

 

Résidence “La Chalotais” er en hvidmalet femetager-høj bygning. En dobbelt glasdør åbner sig på en stor og velholdt entré.

Der er en elevator med glidedøre. Den åbner sig overfor glasdørene på den ene side men den åbner sig fra den anden side når man er kommet op.

Der er to lejligheder på hver etage.

Familien Malka bor på fjerde sal til højre når man kommer ud af elevatoren (venstre hvis man kommer op ad trappen)

To dage efter at de er flyttet ind finder Roger en lille seddel i deres postkasse: Man beder dem om at bruge sutsko når de er hjemme fordi de larmer for meget når de går.

Det er sandt at Chantal har højhælede støvler, men den første ting hun gør når hun kommer hjem, er at bede Cyril om at trække støvlerne af hende. Hendes støvler har hverken knapper eller lynlås og de er så klistrede på hendes ben, at hun ikke kan tage dem af selv.

Roger tager den lille seddel og går og besøger underboerne, Hr. og Fru Lecerf, for at finde ud af hvad det går ud på.

Han kommer hjem igen en 15 minutters tid senere: Beskeden var ikke fra underboen.

Fru Lecerf har endda vist til Roger en side med hendes og med hendes mands skrift, og de to skrifter har tydeligvis intet til fælles med sedlens skrift.

Den eneste forklaring er, at sedlen kommer fra Fru Thibaut (udtales “tibo”), som bor på femte sal. Altså, overboen.

– Ja men vi går ret sjældent på loftet!

– Nej, men Fru Thibauts mand er sømand og han er altid væk. Hun ser ham kun hver tredje eller fjerde måned. Hun er meget alene og keder sig meget, så hun laver en masse ballade i bygningen.

Velkommen til La Chalotais!

På femte sal er der så Fru Thibaut, som har en datter på Cyrils alder.

På tredje sal er der familien Lecerf. De har en datter, Laurence, som er to år ældre end Cyril og med hvem Cyril vil blive kæreste. Der vil være en periode, hvor Cyril vil have en kæreste i skolen (Maria), en kæreste hjem (Laurence) og en tredje i byen (Éliane).

På anden sal bor Fru Simonneau (udtales “simono”). En gammel dame som er 73 år gammel og med hvem Cyril vil blive ven med.

De mødte hinanden da Cyril kom op efter at være gået tur med Chow’en og de har snakket om hunde i den store indgang. Fru Simonneau ønsker at købe en lille hund og hun talte om at anskaffe sig en Lassa Apso. En race, som Cyril ikke kender endnu.

Hver dag, når han er kommet hjem fra skolen, går Cyril forbi butikken som er opkaldt efter Rogers søn og som Chantal holder for at få fat i indkøbslisten.

Som regel har han Fru Simonneaus indkøbsliste i lommen også: Cyril kommer hjem fra skolen, han går hjem for at smide sin taske, så går han ned på anden sal og spørger Fru Simonneau om hun har brug for noget.

Hun giver ham en lille liste og nogle penge som han tager i lommen.

Så går han til Rafa-Jean’s for at få familiens indkøbsseddel.

Han køber ind og når han kommer hjem, går han først forbi Fru Simonneau for at give hende indkøbet og byttepengene og så efter det, går han hjem for at putte indkøbet på plads og regning og byttepengene på køkkebordet.

Da Cyril snakkede om at hjælpe Fru Simonneau, har Roger og Chantal strengt forbudt ham om at gå og genere hende og de bad ham om ikke at blande sig i det, der ikke angik ham.

Cyril har trukket på skuldrene og svaret “ja far” og “ja Chantal”, og så har han gjort det han ville … eller rettere sagt, det han mente var retfærdigt.

Overfor Fru Simonneau bor der en gammel mand som altid er sur.

Han må holde sig ved siden af sin indgangsdør hele dagen fordi hver gang man kommer ind og tænder for lyset i entréen, åbner han sin dør og skælder den formastelige ud: “Hvad er det for noget spild? Man behøver ikke lys for at se et nøglehul eller for at trykke på elevatorknappen! Og hvem er det, der betaler disse ekstravagante ekstra afgifter? Det er mig, naturligvis! Og hvorfor, når man er ung som Dem, bruger man elevatoren som bruger en masse elektricitet? Når man har Deres alder kan man bruge trappen og sine unge ben! Og hvorfor …”

På første sal bor der Fru Thibot, som elsker katte. Hendes navn udtales som Fru Thibaut som bor på femte sal (tibo), men det staves ikke på samme måde. Hun er Fru Simonneaus veninde og hun er ofte dér når Cyril kommer med indkøbet.

I stuen bor der Josette Gonin. Hun er alenemor og hun har en pige, Virginie, som er utrolig smuk og som har nogle store smukke grøn-blå øjne med lilla skær.

Cyril er ikke meget ofte sammen med Virginie. Han synes, hun er lidt underlig. Han vil miste kontakten helt med hende tre eller fire år senere, når Virginie begynder at bruge narko sammen med sine veninder.

Udover disse farverige personer, er de andre af bygningens beboere rimelige anonyme, måske med undtagelse af en sur gammel kone som bor i stuen og råber ud af vinduet når Cyril leger med sin hund udenfor.


Francis, Liliane, Isabelle og Corinne bor i bygningen som er over Time 2000-butikken.

Roger arbejder med Francis og Liliane og i weekenden, går Roger, Chantal, Cyril, Rafael og Yscliff hos Francis og Liliane, og de andre weekender er det omvendt. Men hver weekend er de to familier samlet hos den ene eller den anden.

Chantal er i Rafa-Jean’s kun tre timer om morgen, fra 9:30 til 12:30. Om eftermiddagen bliver hun hjemme.

Roger ansætter et hushjælp, Josiane, som kommer om morgenen for at ordne huset så det hele er fint og rent når Chantal kommer hjem. Og så ansætter Roger en sælger som holder Rafa-Jean’s fra eftermiddagspausen, 14:30 til aftenen, 19:30.

Det er dog stadig væk Cyril som skal købe ind når han kommer hjem fra skole. Det er det første, han skal gøre og han kommer altid forbi Fru Simonneau først.

Rafael går rundt overalt i lejligheden. Det meste af tiden går han rundt med bare røv. Han tåler ikke så godt bleer, så der skal bruges stofbleer, som skal vaskes. Det brugte Chantal da han var helt lille, men nu, hvor han er større, kan han få lov til at gå halv nøgen og han bruger kun stofble om natten.

Derfor tisser han lidt over det hele: På koskindet i stuen, som er derfor nu begyndt at miste sit hår og er begyndt at ligne læder forskellige steder. Eller også tisser han i hundens mad- eller vandskål.

Det synes Roger, Chantal og Francis er utrolig morsomt. Hvor er det barn dog fantasifuld!

– Det er da ulækkert, siger Cyril imens han tømmer hundens vandskål i wc’et og fylder den med frisk vand. I skal ikke lade ham gøre det.

– Hør ham lige! siger Chantal grinende, Han er 13 år gammel og han vil undervise os om at opdrage børn.

– Hør, Cyril, siger Roger, han er jo helt lille. Han kan ikke forstå det.

– Nemlig! Og det er derfor, at I ikke skal lade ham gøre det og fortælle ham, at han skal tisse i wc’et. Det er ret ulækkert, det her!

Rogers øjne bliver større. De buller ud af ansigtet på ham og han bliver bleg. Han peger en anklagende pegefinger mod Cyril:

– Pas lige på, hvad du siger! Eller får du en på skrinet!

Cyril tager en surmulende udtryk i ansigtet og han går på sit værelse imens han ryster sit hoved fra side til side.

– Pas på, Cyril, siger Francis grinende, du risikerer at slå hovedet mod væggene når du ryster sådan på hovedet.

Alle griner.

Når han kommer hjem, har Cyril nu fået for vane at skifte hundens vandskål. Man ved aldrig. I øvrigt er vandskålet jævnligt tom når Cyril kommer hjem, fordi Chantal tænker ikke på at fylde den op.

Han bruger meget tid på sit værelse. Fjernsynet interesserer ham ikke og han kan ikke lide at være i stuen. For det første fordi familien er ofte sammen med Francis, Liliane, Isabelle og Corinne. Og for det andet, at se hans far opføre sig med overdrevet sødme overfor Isabelle og Corinne (som ofte bliver kaldt “Coco”), går ham på nerverne og gør ham ked af det.

Derudover ender de ni gange ud af ti med at gøre grin ad ham eller med at råbe ad ham, så han undgår helt at være i nærheden.

Derfor, når han kommer hjem fra skolen, skifter Cyril hundens vand, han går og køber ind og bagefter lukker han sig på sit værelse. Han laver hjemmearbejde hvis det er en fag, der interesserer ham, eller også så “glemmer han” at lave dem. Han lytter til musik, til hans idol, Johnny Hallyday, altimens han læser.


Han læser cirka alt, hvad han kan få fingrene i og derfor sker det jævnligt, at han løber tør for bøger.

Det meste af læsningen befinder sig på Cyrils værelse.

Roger og Chantal læser aldrig. Ud over pornobøgerne i skuffen (som består mere af billeder end af tekst må man retfærdigvis sige) ejer Roger og Chantal 13 bøger. Disse bøger er puttet ind midt i det store sorte og hvide møbel i stuen, bag røget glaslåge.

Der er fire bøger som hedder “De israelske-arabiske krige”, som Roger har modtaget fra en kupontilbud. Fire bøger som hedder “Dødens læger”, fra samme klub, som handler om kz-lejre og de forskellige menneskelige forsøg ført af nazisterne. Og så fem bøger som Roger har dækket af bordeauxfarvet fløj og på hvilke han har klistret nogle gigantiske gyldne Davidstjerner samt nogle gyldne etiketter med forfatternavnet og bogens titel.

De fem bøger er skrevet af en mand, der hedder Freud. Der er “Studier over hysterien”, “Fem psykoanalyser” og nogle andre.

Cyril har i lang tid troet, at der var tale om så nogle religiøse bøger, og det er kun imens han bladrede i dem en dag, hvor han ikke havde mere at læse, at han så, at de omtalte studier af den menneskelige sjæl. Lidt som den film, han havde set for nogle år siden.

Cyril bortfører bogen “Fem psykoanalyser” fordi han regner med, at han nok ikke har lov til at læse dem (især at der tales en del om sex i disse bøger). Og han læser de fem bøger i rap efter hinanden.

I et par af dem bemærker han at hans far har skrevet nogle notater med blyant i margenen og understreget et par sætninger hist og her, men det har han ikke gjort længere end den første og anden kapitel højst. Efter det, er der ikke flere notater og siderne er hvidere og knækker når han vender dem … Ouch … Tydeligvis er ingen af disse bøger blevet læst til fulde! Bare det ikke bliver bemærket!

– Cyriiiiiiiiiiiiil ?

Chantal kalder fra stuen. Hun ligger på sofaen og ser fjernsyn imens at Rafael sidder med bare røv på koskindtæppet.

Cyril, som lå på sin seng og var i gang med at læse Metapsykologi lægger bogen og går til stuen.

– Ja?

– Kan du lige hente et glas vand til mig?

Cyril går til køkkenet og vender tilbage til Chantal med et glas vand i hvilket han har puttet to isterninger. Så vender han tilbage på sit værelse for at læse videre.

Han har lige lagt sig på sin seng og han har læst tre sætninger når Chantal kalder igen:

– Ja?

– Kan du lige række mig askebægeret?

Cyril henter askebægeret som er på det store stuebord, fem meter fra Chantal, putter det på det lille stuebord ved siden af hende og vender tilbage på sit værelse for at læse videre. Han åbner sin bog, og han har knap læst en side når Chantals stemme kalder på ham endnu en gang.

– Ja?

– Se! Din bror har tisset på koskindet. Hent en stofble og tør det af.

– Hør lige, Chantal, kan du ikke gøre det selv? Du kalder på mig hver anden minut som om jeg ikke havde andet at lave.

Chantal griner og tager et udtryk som hun var fornærmet:

– Hør lige den lille lorteunge! Virkeligt? Du har mange ting, du skal gøre? Ja, det er sandt, du er en meget optaget mand! Det forstyrrer dig enormt meget at skulle hjælpe andre. Sikken en lorteunge, du er! Du er bare så egoist og du  gider aldrig gøre noget som helst for andre! Vi vil se, hvad din far vil sige til det når han kommer hjem!

Cyril henter en ble og tørrer sin “brors” tis.

Om aftenen er Roger knap trådt ind, at Chantal fortæller ham det, der er sket.

Man skal især ikke vente til at Roger har sat sig og at han er slappet af med sin første Ricard, nej! Man skal smede mens jernet er varmts så han kan hidse sig selv hurtigere op.

– Din søn er blevet fuldstændigt ustyrligt!

– Hvorfor? Hvad har han nu gjort igen?

– Jeg kaldte på ham så at han kunne hjælpe mig med at tørre Rafaels tis, og han nægtede. Han sagde, at han ikke var min slave.

– Det passer ikke! siger Cyril.

– Sig bare at jeg lyver!

Cyril skal til at sige det men Rogers blik stopper ham.

– Jeg har da tørret hans tis.

– For fanden da, den unge er fuldstændigt uduelig!

Roger skælder Cyril ud altimens han småspytter. Og mere han råber, og mere hidsig bliver han. Og så lægger Chantal et ekstra lag på:

– Ja, og i går manglede der to francs fra byttepengene. Og for tre dage siden skældte han ud på sin lillebror …

Roger fortsætter med at skælde ud og han bliver blegere og blegere. Vi nærmer os eksplosionen og om få sekunder risikerer slagene at hagle ned. Cyril forsøger at sende telepatiske beskeder til Chantal:

– For helvedet da! Hold nu din kæft! Hold din store kæft!

Men det virker ikke. Måske var det for vulgært?

Lussingen rammer ham på kinden, men Cyril har tid til at flytte sig lidt bagud så lussingen rammer ham ikke med fuld styrke.

Chantal panikerer og råber:

– Nej, Roger! Slå ham ikke! Slå ham ikke!

Men Roger hører ikke noget som helst længere. Han er startet op. Selv om han hørte, hvad Chantal siger, Cyril tvivler på, at det ville stoppe ham.

Roger tegnsætter sine lussingeserie med forskellige insulter:

– Du er en uduelig lorteunge som ikke bestiller en skid hverken i skolen eller i huset! Du vil ende med at blive til en vagabond. Din pathos (nedsættende ord for “kristen” – “ikke jøde”).

Det er nu også sandt at i Collège Roger Vercel går tingene ikke særlig godt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrevet

Vil du modtage en mail, når jeg sætter noget nyt online? Skriv dig ind her.

Scroll to Top